Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
709
Anden Samtale.
Atles Borg.
Gulrand.
O, Søster! sid dog ei saa tavs i Sal!
Ikkun paa Fjeldets Top er evig Vinter;
I Hjertets Dal maa Isen smelte hen
Ved Solens Glød og Øiets milde Regn.
Gudrun.
O, kære Søster! und mig Stilhed dog,
Da Ro ei mer jeg kan paa Jorden finde !
Jeg føler det, at vaagner Hjertet op,
Vil Haand og Tunge som den Galnes rase.
Ei springer mer de milde Taarers Væld,
Det er udtørret, ak, for længe siden ;
En Skylregn kun kan smelte Hjertets Is,
Og ve da Alt, som Strømmens Hvirvel møder !
Gulrand.
Seer du de Smaa, som lege hist paa Gulv?
Det er jo dine Børn, I, Erpur, Eitil!
Indklynger eder tæt til Moders Bryst,
Optøer 1 Hjertet med den varme Aande!
Erpur.
Det tør vi ikke, Moder bliver vred.
Gudrun.
Nei, bort, bort med jer Ulveunger!
Gulrand.
Saa hent da, Erpur, Sigurds fagre Datter!
Hun er som Solen i den lune Vaar.
Gudrun.
Ak nei, min Søster! heller ikke hende;
Hun har sin Faders skarpe Øiekast,
Og hvert et Blik mig stinger dybt i Sjælen ;
1 B Og optøer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
