Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Optrin af Norners og Asers Kamp - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norners og Asers Kamp
710
Det raaber til mig : du var Sigurds Viv,
Nu er du Atles. Ak, jeg maa fortvivle,
Brynhildes Broder har jeg mig til Mand;
Hans Børn, som jeg evindelig maa hade,
De ere mine.
Gulrand.
Men hvi blev du ei
I Danmark da? hvi drog du hid til Jammer?
Gudrun.
O, vidste du, hvor rædselsfuldt det er,
Naar hvad i Løndom Man kun sagte hvisker,
For ikke selv at høre det, genlyder
Saaledes udenfor os høit,
Da spurgte du ei saa. Hvad kan jeg svare?
Min Moders Taarer, mine Brødres Nød?
Hvad ragede det 1 mig, om Jettekvinden
Nu angred, hvad hun selv med onde Konst
Udretted, og hvi skulde jeg mig offre
For disse Brødre, som min Sigurd svege?
Og dog, jeg mægted ei at staa imod,
Var det den Drik, mig onde Grimhild rakte,
Var det et Blik i dybe Fangetaarn,
Hvor Gunnar sad, var det et dunkelt Minde
Om Leiet, vi ufødte havde delt?
Jeg veed ei hvad det var, som Hjertet rørte;
Men i sit Dybeste det blev bevæget,
Mit Liv med Sigurd og den Boldes Mord
Mig blev en Drøm, og hvad som blev tilstæde
Var mine Brødres Nød ; med sorgfuldt Sind,
Men som jeg følte, at det maatte være,
Jeg drog til Hunekongen, blev hans Viv.
Med Taarer vied jeg mit Brudeleie,
Det var de sidste, som fra Øiet randt;
Og skal engang endnu det atter vædes,
Det sikkerlig da vorder kun med Blod.
Saa spørg mig da nu aldrig mer, min Søster!
Men spørg dig heller selv, hvorfor
Du vakte mig af Sorgens dybe Dvale,
>
1 B: Hvad rørte det vel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
