Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Maries Bautasteen (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fru Maries Bautasteen
30
og alt det, hun havde gjort baade for Bønder og Huusmænd, da
kan det nok være, der blev ikke mange tørre Øine, for hun var
saa mild og saa adholdt og gjorde saa meget godt, og saa var
der ogsaa mange her paa Godset, som trykkede dem ved at
kjøbe deres Gaarde, og tænkde immer at »Bondevennerne«
skulde skaffe dem endda bedre Kjøb, og de angrede det nu saa
bitterlig, og det kunde snart gaaet vor Fader ligedan, for han
gik ogsaa længe og trykkede sig, men saa en Dag, jeg havde
været oppe paa Gaarden, og Fruen havde sagt til mig: I er jo
dog nogen Tosser, at I ikke slaaer til, mens det er Tid ! saa tog
jeg Bladet fra Munden og sagde til vor Fader: du er jo dog en
stor Tosse, om du ikke tager imod Stæden til Arv og Eie for os
og vore Børn, mens du kan faae den for kun at svare et Par
Skilling meer om Aaret, for skulde Fruen lægge sig til at døe,
som Gud forbyde, men vi er alle dødelige, da vilde Piben kan
skee nok faae en anden Lyd. Saa lød han mig dog ad, og nu
takker han mig for det og velsigner Fruen i hendes Grav, og
det er ikke meer end billigt, for hun var en Engel, Gud glæde
hendes Sjæl i Himmerig !
Dog, det er jo ingenlunde blot Bønder og Huusmænd med
deres Koner paa Rønnebæksholms Gods, Fru Maries Ære
støtte skal minde om det priselige Eftermæle, de, efter egen
Bekiendelse, skylde hende, det er endnu langt mere hendes
Slægt og Venner og hendes Enkeman d, især da begge hendes
efterladte Børn er umyndige, og skjøndt jeg, ved at vende mig
til dem med Kravet, ingenlunde glemmer, hvad jeg nys ind
skærpede Bønder og Huusmænd, om Munden, som det eneste
Redskab til et virkeligt Eftermæle, saa griber jeg dog mig
selv i den samme Lyst, som jeg pegede paa hos Rønnebæks
holms Rønder og Huusmænd, den Lyst at prøve hvad Bog
staver kan udrette til at sikkre Fru Marie et priseligt Efter
mæle, og jeg forsvarer den Lyst hos mig selv med den Betænk
ning, at skjøndt jeg umuelig med min Pen kan giøre det Indtryk
paa Børn og Fremmede, som et levende Eftermæle kan og skal
giøre paa dem, saa de blive tilmode, som om de selv saae og
hørde hvad vi har seet og hørt, saa kan dog tilsvarende Bog
staver baade tjene til at opfriske Mindet hos Fru Maries Kyn
dinger og tjene til at fæste i Hukommelsen hvad man har hørt,
og vil fornøie hendes Børn, naar de er voxet op med hendes
Billede for Øie og med hendes levende Minde i Hjertet.
Saa skriver jeg da, som jeg siger: Fru Marie var tilvisse en
stor, ædel og elskelig Kvinde i saa høi en Grad, som meget Faa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
