Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fru Maries Bautasteen (1855)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
FYu Maries Bautasteen
31
men hun var det ikke fordi hun afskaffede Hoveriet, bort
skænkede Jagtretten og solgde Huse og Gaarde for Røverkiøb,
men hun gjorde alt dette og meget mere, fordi hun var en
sjelden stor, ædel og elskelig Dannekvinde. Naar hun derfor
enten blev rost eller lastet for de store Opoffrelser, hun gjorde
til Bøndernes Opkomst i hendes Kreds, da pleiede hun at sige:
det er meget uforskyldt, thi Gud veed, jeg giør det hverken for
at roses i Aviserne eller for at bevise min Dydighed eller for at
ærgre eller fordunkle Nogen, jeg giør det kun, fordi det i vore
pinagtige Tider baade er klogest at skille sig ved hvad man dog
ikke længer kan have nogen rigtig Sikkerhed paa eller Glæde
af, og fordi det jo maa være alle Danske Hjerter en Trang
at giøre hvad man kan til et godt Forlig og et fast Forbund
mellem dem, der har mindre og dem, der har meer af Guds
grønne Jord og har Fornøielse af at eie den, see den blomstre
og bære Frugt, saa de dog engang igien, som det ægte Danske
Folk, giør fælles Sag mod alt det Penne-Slikkeri, Studenten
og storagtige Stoddervæsen, som ellers vil ødelægge al menne
skelig Frihed og Selvstændighed, al ædel Stolthed, Ære og Vær
dighed.
Saaledes talde og saaledes tænkde Fru M a r i e til Rønnebæks
holm, thi man maa vide, hun var saa stolt en Adels-Frue, som
nogen kiæk Ridder fra Valdemars-Tiden vilde taget i Favn, hun
var ikke lappet sammen af Ridder-Romaner og Vaaben-Bøger,
men fremsprunget lyslevende og blank af Støbningen, altsaa
skabt til at være hvad hun ønskede, og modig til at vise hvad
hun var, ligegyldig ved hvad Verden derom vilde tænke eller
sige.
Saadanne stolte Adels-Fruer er hverken følsomme eller blød
sødne, eller bange for en muelig »Tvangs-Lo v«, og Fru
Marie var heller ingen af Delene, saa det var kun ved Selv-
Overvindelse, hun bortskænkede Jagtretten og solgde Gaarde
og Huse for Røverkiøb, skiøndt hun vidste, man i Verden vilde
udlede det enten af Følsomhed eller af Frygt. Hun vilde nem
lig, i værste Fald, godt havt Sind og Mod til at gaae fra Gaard
og Grund med tomme Hænder og sige stolt : de har med Uret
taget min lovlige Eiendom fra mig, lad dem have denl men
mig skal de ikke beherske, mine Fædre vil jeg ikke vanære,
deres Skjold vil jeg ikke plette ved at kalde Uretten Ret eller
smigre for Usselhed !
Men saadanne stolte Adels-Fruer kan godt være baade men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
