Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
40
Piller af de gamle Vind fæ Id er; men jeg fristes langt snarere
til at holde en sørgelig Lig-Prædiken over » Danmarks Rige«
som vor gamle Oldemoder, død ißrude-Sengen, kun skulde dele
med sin Arve-Fiende »Holsten-Gottorp«, og at spaae hen
des gamle Tvillinger >Dansken og Danskheden« en ligesaa
sørgelig Helsot i deres ubarmhjertige Stiffaders Fæhuus. Ja,
det fristes jeg til ved Nytaaret 1855, men jeg giør det dog ingen
lunde, vel tildeels fordi jeg veed, at ingen Taarer er værre stædte
eller vissere spildte end dem, man oversvømmer Papiret med i
skrevne Lig-Prædikener, men dog især, fordi jeg selv under de
meest fortvivlede Omstændigheder har beholdt og skal, med
Guds Hjelp, til min sidste Stund beholde et langt lysere Haab,
end som saa, om vort elskede Fæderneland. Dette mit Danske
Haab har vel i det Nærværende ingen anden Grund end min
Tro paa Guds Naade og det Danske Folks Livsalighed, men
det har dog fra Arilds-Tid en forsvarlig Grund i den Kiends
gierning, at hvor sort det end mangen Gang, i Løbet af et Par
Aartusinder, har seet ud for det lille Danmarks Rige, saa har
det dog hidtil altid klaret op igien, før man vidste det, ja, ei
sjelden naar det mindst ventedes, og til denne store Kiends
gierning hører jo ogsaa det lille Træk i den senest forbigangne
Tid, at det forhærdede, sammenfrosne Januar-Ministe
rium, ved et ganske uventet Tøbrud i December blev til
Vand og til Vind, hvoraf det var sammensat.
Skiøndt jeg derfor slet ikke kan finde vort seneste Minister-
Skifte glædeligt i den Mening og Udstrækning, at det derved
klarede op til en ny Dag for Danmarks Rige og den Danske
Sag, saa finder jeg det dog forsaavidt glædeligt, som det
var et »Skifte«, da vi havde det allerværste Ministerium, vi
kunde hjemsøges med under Solen, og havde næsten ikke mind
ste Udsigt til Skifte, førend den ene efter den anden døde af
Alderdom og blev da ventelig afløst med en nybagt Minister af
samme Skuffe. Det uventede Minister-Skifte i Slutningen af for
rige Aar, endnu førend Ørsted, som den Ældste, døde efter
Naturens Orden, det er da virkelig for saavidt en glædelig Be
givenhed, som det i mine Øine klarlig viser, at endnu i Decem
ber 1854 havde Vorherre ikke glemt det lille, skrøbelige Dan
marks Rige og hvad dertil hører, og endnu var Han ikke blevet
døv for det lille hjertelige, men altfor let modfaldne, og altfor
søvnige Folks Suk, der vel ikke turde lukke sine Øine op og
see, hvilken bundløs Afgrund det slæbdes hen til, men følde
dog, det slæbdes med ubarmhjertige Hænder til hvad Hjertet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
