Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
41
maatte grue for; thi naar kun Vorherre kommer os ihu, naar
kun det samme vise og kiærlige Forsyn, som hidtil har vaa
get over det lille Danmarks Rige og styret, som Daarers For
mynder, for det lille barnlige, men ogsaa meget barnagtige
Danske Folk, fremdeles vil vaage over os og styre for os, da er
jeg sikker paa, det har ingen Nød, vi gaacr jo baade Sygen og
Skiærsilden taalelig igjennem, skiøndt der seer sort ud, ja, saa
sort, at vi egenlig seer »hverken Dag eller Dør!«
Men det forstaaer sig selv, det giælder ligesaa vel om et heelt
Folk og Rige, som det giælder om Enhver af os og enhver Hus
bond med sit Huus, at hvem der ikke selv vil hjelpe til, det
lidt, han kan, han staaer ikke til at hjelpe, enten for Gud eller
Mennesker, og med et Folk og Rige er dette endnu klarere end
med nogen Enkeltmand og hans Huus, fordi Forholdene er
større og langt mere iøinefaldende. Saae vi nu en stakkels
Enkemand, der ulykkeligviis var blevet skilt fra sin Kone, ikke
ved det Vorherre tog hende, men derved, at hans arrigste Fien
de dels lokkede og dels truede hende til at være sin Frille, saae
vi en saadan stakkels Enkemand i den fortvivlede Stilling, at
de, der kaldte sig hans gode Venner, vilde dels lokke og dels
true ham til at brække sit eget Huus ned og sætte Alting til paa
at bygge et større, splinternyt, hvori han skulde boe sammen
med sin forrige Kone og med hendes Forfører og Tyran, for
derved ret at lægge sin Forsonlighed og Sagtmodighed for Da
gen, i det Haab, at enten døde vel Forføreren en af Dagene, eller
maaskee blev han ved et stort Mirakel skabt om, saa Enkeman
den fik to Koner for een, see, da maatte vi jo vel beklage den
stakkels Enkemand og inderlig ønske ham ud af den gruelige
Klemme, men vi maatte dog sige, at satte han sig ikke med
Hænder og Fødder mod hele dette Daarekiste-Værk, da var
han moden til Daarekisten og stod ikke til Redning. Men har
vi aabne Øine for Menneske-Livet i sine større folkelige For
hold, da seer vi, det er netop noget saadant Splittergalt, med
sund Menneskeforstand Ugiørligt, man vil have det Danske
Folk til at prøve paa, naar man raader os til, for ikke længer
at være skilt fra Sønder-Jylland eller Slesvig, da at tage
Holsten med, og opgive hele Danmarks Riges Frihed ogSelv
stændighed, i det Haab, ved et politisk Giftermaal og Fælles
skab med Slesvig-Holsten i en Heelstat, at finde fuld,
ja, overflødig Erstatning for hvad vi taber ved at lade det æld
gamle Danmarks Rige forvandles til en Provinds i det
Nordalbingiske Monarki, der vel, indtil videre skal paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
