Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
43
kobling med Holsten-Gottorp og enhver Heelstats-Plan, hvori
det er klart, at Danmarks Riges, Danskens og Danskhedens
Ære, Frihed og Selvstændighed, lidt før eller lidt senere, maatte
gaae saa aldeles tilgrunde, at der end ikke mere kunde være
Tale om et Danmarks Rige, et Dansk Folk og deres Hi
storie, længere end til den Dag, da Danmarks Rige og det
Danske Folk opgav folkelig og historisk talt, sig selv og gjorde
en Ulykke paa sig selv, tog sig selv af Dage.
Dertil svarer jeg, at»Rimelighed« er en »Regning«, hvori
det altid kommer an paa, hvad man regner efter, og hvordan
man regner, saa at hvem der blot regner efter hvad der hidtil
er skeet paa Rigsdagen og hørt fra Folket, siden Januar 1852,
maa jo finde det høist rimeligt, at den nærværende Rigsdag
gjør de samme Indrømmelser som den forrige, og at den tredie
Rigsdag, som skal slaae Hoved paa Sømmet, gjør ligedan og at
Folket tier og samtykker, skøndt dermed alt Dansk vilde være
bortgivet uden noget tænkeligt Vederlag, før Ravnen bliver hvid
og Stenen svømmer ovenpaa; men naar man derimod, som jeg,
regner efter den Danske Folke-Natur, som den har været fra
Arilds Tid, og efter Danmarks Riges Krønike fra Kong Dan,
der ved at jage Tyskerne udaf Sønder-Jylland gav Riget sine
rette Grændser, da maa jeg finde det høist urimeligt, at et
saa ædelt og fædernelandskjærligt Folk, som hidtil, naar det
kom til Stykket, altid sagde: nu Skit med alt andet! vil T
y
skerne igien til at træde os paa Nakken, saa skal de dog skee
en Ulykke, at dette samme Folk skulde nu paa sine gamle Dage
være saa vanslægtet fra sig selv, at de godvillig gav dem i Ty
skernes Vold og satte alt deres Haab til holsten-gottorpsk Bro
derskab og Barmhjertighed. Jeg maa derimod kalde det høist
ri me li gt, at naar det Danske Folk blot fem Minuter før
Ulykken skeer kan faae sine Øine gnedet og seer, hvad det
virkelig gælder om, og seer, hvor god og stor dog igrunden den
Danske Sag er, og seer, at det Danske Navn, efter Tilintet
gjørelsen af »Danmarks Rige« og dette Riges Grundlov,
vilde være det tommeste Mundsveir under Solen; da vil det
Danske Folk skrige saa høit et Nei, i al Evighed aldrig, at
ingen Dansk Rigsdag kan ellef tør sige Ja, og dertil vil jeg
nu bidrage min Skiærv, ved saa jævnt og klart, som jeg for
maaer, at fremstille den «Danske Sag« i hele sin folkelige og
menneskelige Godhed og Storhed, der maa være os den gyldig
ste Borgen for, at, saasandt der er et guddommeligt For
syn til, da kan den Danske Sag umuelig tabes, med mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
