Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
42
Papiret kaldes »Dansk« men dog i alle Maader være ligesaa
tysk som dansk, ligesaa afhængigt af det Tyske Forbunds
Beslutninger som af sine egne Grundlove.
Hvordan vi efter den hæderlige og seierrige Krig (1848—51)
som vi nys førde med Holsten-Gottorp og med det store
Tyskland, for dog engang at blive dem kvit, er kommet i den
haarde Klemme at skulle søbe den Kaal, vi har spyttet i, det
stræbde jeg i »Danskeren«, som fulgde Begivenhederne, og
det har jeg ærlig stræbt paa Rigsdagen at oplyse, og jeg tør vel
sige, at var mit Raad blevet fulgt, da var vi aldrig kommet hvor
vi nu er, og veed hverken ud eller ind, men gjort Gierning staar
ikke til Ændring, saa deri kan det nu i det Høieste kun nytte
vore Efterkommere at speile sig, men skal vi, ved nogensom
helst lykkelig Vending, ved noget Mirakel nok saa stort, komme
ud af Klemmen, da kræves der først og fremmest, at vi vil, al
vorlig vil ud af den, saasnart vi kan, vil det, hvad det saa for
Resten skal koste, thi ellers vil det bestandig, selv ved de lyk
keligste Vendinger, gaae os som det gik os efter Seirene ved
Bau, ved Frederits og ved I sted, som vi ikke turde forfølge
eller benytte og høstede derfor slet ingen varige Frugter af. Det
eneste, vi for Øieblikket kan giøre, er at udtrykke denne Dan
ske Folke-Villie paa det Bestemteste og Klareste ved at
nægte vort Samtykke til Forandring af en eneste Tøddel i
Danmarksßiges Grundlov, enten i Henseende til fuld M i n i
ster-Ansvarlighed, eller Penge-Bevillinger, eller Valg
ret eller Lovgivning; eller nogensomhelst Frihed, indtil
man, om man kan, viser og sikkrer os en Fæ 11 es- F or fa t
nin g, hvori vi saavel for Danmarks Rige og det Danske Folk>
som for hver Enkeltmand af os, finder samme Tilfredsstillelse,
som Danmarks Riges Grundlov giver os.
Det er u mueligt, vil man sige, og det troer jeg gjerne, men
det er ligefuldt hvad man skylder os, og hvad vi nødvendig
maae have, før vi med Villie kan give Slip paa Danmarks Ri
ges velerhvervede og dyrt beseiglede Grundlov, uden derved at
give Slip paa Fæderneland, Modersmaal og al Folke
lighed, som vore Fædre har stridt for til sidste Blods-Draabe,
og som deres ægte Børn, saalænge der er igjen af dem, maa
stride ligedan for.
Men, vil man sige, der er jo ikke mindste Rimelighed for,
at enten Rigsdagen eller det Danske Folk med et saadant
roligt og standhaftigt Nei vil modsætte sig enhver Sammen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
