Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
Grundtvigs udv. Skrifter X 49 4
der driver Værket, og Øvelsen, der giør Mesteren; men for
Resten, saa naar enten Dahlman eller Grimm eller Ar ndt
eller nogen anden høitysk Goliath vil møde mig i Oxford
eller i Cambridge, og tale Engelsk med mig, som Tyskerne
jo indrømmer, er et men nes kei igt Sprog, og som de jo paa
staaer, ligger Tysken mange tusind Mile nærmere end Dan
sken, da tør jeg paatage mig at trættes med ham tre samfulde
Dage om det saakaldte »DanskeGrødhoved«, der, som be
kjendt, sidder lige saa fast paa sit Eget hos mig, som hos
nogen anden Dansker, og jeg tør vædde mit Danske Hoved mod
Tyskerens paa, at naar vi er færdige, skal »Fellows« af alle
Kollegier være enige om, at det Dan ske Hoveds Tankegang er
i det mindste lige saa m e n n e s k e 1i g som det Tyskes, og aaben
bar langt foreneligere med den Engelske Tankegang. Det
tør jeg, fordi jeg baade i Oxford og Cambridge, baade med
den Engelske og med den Tyske Tankegang ligeover for mig,
vel hundrede Gange har havt Leilighed til at erfare, at de høi
lærde Engelskmænd er langtfra, som de høilærde Tyskere,
at bryde Staven over den Danske Tankegang, men erkiende
den hvertandet Øieblik en Syster til deres egen, kun mere blaa
øiet og rosenmundet, og bekiende gierne, selv naar endeel af
den støder dem for Hovedet, at den er ligesaa berettiget som
deres til at leve af sine egne Midler og klare sig paa sin egen
Grund. Jeg veed nok, at dette slet ikke rører Tyskerne, som
strax vil paa det skarpeste udlede det af Engelskmændenes
over hele Tyskland velbekiendte Mangel paa høiere Viden
skabelighed og deres grove materielle Begreber om Frihed,
men mig synes, det skulde og maatte dog røre Danskerne]
saa de derved bestyrkedes i den ligesaa velgrundede, som na
turlige Overbeviisning, at Vorherre slet ikke har været karrigere
mod Danskerne indvendig eller udvendig, saa de kan ligesaa
godt være deres indvendige som deres udvendige Skabning,
ligesaavel være deres Danske Modersmaal, som deres Dan
ske Fæderne-Land, » Danmark, deiligst Vang og Vænge,
lukt med Bølgen blaa« bekiendt, og at i alle muelige Tilfælde
godt Dansk dog er titusind Gange bedre end slet Tysk,
som jo dog er det eneste, man byder eller kan byde os til Bytte
for Dansken og Danskheden, saa det Bytte var aabenbar gjort
paa Bedrag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
