Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
48
Det staaer altsaa fast, og er soleklart, at den Danske Sag,
som Danmarks Riges og det Danske Folks Sag, er en
meget uskyldig Sag, som de store Folk og Stormagterne der
for, efter Menneskelighedens Grundlov, skulde tage sig varmere
og kraftigere ad, jo misligere og farefuldere den fandtes stillet,
som jo alle stærke og voxne Mennesker finde sig drevne til at
hjelpe og forsvare de uskyldige og umyndige Børn, som de seer
stædte i Fare. Men den Danske Sag, tør vi ogsaa frit sige, er
i sig selv, som Danskens og Danskhedens, som Moders-
Maalets og Folke-Artens Sag, en meget god Sag, saa det er kun
af Tyskernes Avind, den Snak er kommet op, at vi Dan
skere skulde egenlig høre til de >U mæl ende* saa vor Hjerne
var propfuld af Grød istedenfor af Tanker, og at vort saakaldte
» Modersmaal « var igrunden ligesaa uskikket som Faarets Bræ
gen og Gaasens Kiækken og Svinets Grynten til at udtrykke de
høie re menneskelige Anskuelser, saa det var til vort eget
Bedste, om vi kunde bringes til at glemme Dansken over
Tysken og til at bryde vor Hjerne fra Barnsbeen med at faae
Rum til de allernødvendigste tyske Ord og Tanker og grun
dige Grundsætninger. At den Snak maa være en grov Løgn,
sees allerede deraf, at den ved nærmere Betragtning sees at ned
bryde og giendrive sig selv, thi dels er det soleklart, at fattedes
vi i det hele Anlæg til at blive oplyste Mennesker, da fattedes
vi fremfor alt Anlæg til at blive tyskoplyste Mennesker, lige
som det er en klar Selv-Modsigelse, at Nogen skulde kunne
udtrykke sig bedre med en Andens Mund end med sin egen,
eller at han skulde kunne blive bedre oplyst ved fremmede
Tanker end ved sine egne, thi ikke selv den graadigste og
fineste Tyv kan dog tilegne sig Andres Gods bedre end sit
eget, eller putte meer i sin Lomme end den kan rumme, saa
det maatte for Resten hænge sammen med de Danske »Grød
hoveder<, som det vilde, saa kunde der dog aldrig i vor Hjerne
blive bedre Rum til tyske Tanker end til Danske.
Tyskerne kunde jo nu vel paastaae, at fordi det Hele var
Løgn, kunde dog nok det Halve være sandt, saa vi Dansker e,
aandelig og menneskelig talt, hørde til de »Umælende«, der
hverken paa Dansk eller Tysk kunde komme til at leve og
tænke menneskelig, og derom nytter det igrunden aldrig Dan
skerne at trættes med Tyskerne, dels fordi, naar den ene taler
Dansk og den anden taler Tysk, forstaaer de jo slet ikke hin
anden, og deels fordi Tyskerne har meget mere baade Lyst til
at trættes og Øvelse deri, og det er, som man veed, Lysten,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
