Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
61
vendigheden deraf føles i en stedse videre Omkreds, til denne
høinordiske Kæmpe-Tanke bryder igiennem, som saa mange
andre og vil da selv bevise baade sin Udførlighed og Gavn
lighed.
Det er nemlig ikke blot min Paastand, min Tro og min Over
bevisning, men det er en indlysende Sandhed, som maa falde
Enhver i Øinene, der har faaet aabne Øine for Menneske-Livet
baade i det Smaa og i det Store, at naar Oplysning og Viden
skabelighed skal være levende, blomstre til Livets Lyst og
bære Frugt til Livets Gavn, da maa de, som alle andre baade
aandelige og legemlige Planter og Træer, have Rodi den Jord,
de skal trives i, saa det er ikke blot Menig-Mand, der, naar
han skal blive oplyst til sit eget og det Heles Gavn, maa oplyses
paa sit Modersmaal og om sin Livs-Stilling baade som det
Menneske, han er, midt iblandt sit Folk, og som den Borger,
han er i sit Fæderneland, og det er ikke blot Embeds-
Mændene i et Rige, som, for at være dygtige Red skaber i
Regieringens Haand og virkelige Støtter for Riget, maae kien
de og elske deres Fæderneland, Folk og Modersmaal, men det
er ogsaa Tilfældet med de Høilærde, ligesaavel Tænkere som
Digtere, ligesaa vel Skrivere som Talere, at de bliver aldrig
store i menneskelig Forstand, aldrig gavnlige, glædelige og øn
skelige for det Folk, som avler, og det Rige, som føder dem,
dersom det ikke er Folke-Aanden, som besjæler dem, og
Moders-Maalet, som de faaer i deres Magt, til baade at
oplyse sig med og udtrykke sig i. Videnskabeligheden eller
Lærdommen, og selv for en stor Deel Digte-Konsten eller Poe
sien hos os, har derfor i den Latinske og Tyske Utid i det
høieste været Pragt-Blomster, Tulipaner, og det var maaskee
uundgaaeligt, ligesom hos os Rosen-Tiden først begynder,
naar Tulipan-Tiden er forbi, men herefter vil det være
utaaleligt, og naar Menig-Mand bliver folkelig og menneskelig
oplyst, umueligt, thi saasnart Menig-Mand bliver sig folkelig og
menneskelig bevidst, vil han aldrig kiende nogen for sin Me
ster, som, langtfra at kunne forklare ham noget, ikke engang
forstaaer ham, og naar han bliver sig borgerlig bevidst, vil han
giøre alle Folket og Riget unyttige Kunster brødløse, saa Piben
maa faae en anden Lyd.
Det er da ogsaa kun Øien-Forblindelse, naar det i Danmark
synes at forholde sig anderledes, synes som om Videnskabelig
heden hos os aldrig kunde blive folkelig, eller Folkeligheden
videnskabelig, thi det ligger deels deri, at Danskerne, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
