Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - IV - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Danske Sag
62
det dunkleste Hjerte-Folk, kommer seent til Vidskab, og deels
deri, at Danmark er blevet ved at være hvad Tyskerne alt
kaldte det i Kong Valdemars Tid: et aabent Spisekammer
for de Fremmede, og da isærdeleshed for sultne Tyskere,
saa de saakaldte Danske Lærde har sædvanlig været frem
mede og tiest Tyskere af Byrd og Blod, saa deres Lærdom og
Vidskab maatte, netop fordi den artede sig efter hvad den var
kommet af, blive fremmed i Danmark, og kunde aldrig op
høies, beundres og efterabes af Dansk ere, uden forsaavidt de
deri saae »fremmed Stads«, og saalænge de ikke selv var kom
met til folkelig Bevidsthed og følde baade Trang og Drift og
Evne til at forstaae Menneske-Livet hos sig selv og vinde Op
lysning til at benytte det saa fordeelagtig og fornøielig som
mueligt.
V.
Jeg har fra Begyndelsen sagt, at den Danske Sag er i mine
Øine ikke blot vores, ikke blot Danskernes, ikke blot Høi
nordens, men hele Menneskehedens og Christendom
mens, altsaa Vorherres Sag, og det Sidste, det som egenlig
slaaer Hoved paa Sømmet, og er min Trøst selv under de mør
keste Udsigter, det er jo, paa den ene Side, hvad man i enhver
Læse-Verden, som i denne Verden overhovedet, bryder sig
mindst om, og er, paa den anden Side, i den saakaldte »Chri
stenhed«, som ikke for intet har lignet sig selv ved »Noahs
Ark«, snarest til Forargelse, som om jeg meende, at Danskerne
var det allerchristeligste Folk, ligesom Kongen ad Fran
kerig, da der var En, hedd den allerchristeligste Konge,
men desuagtet bliver jeg ved min Tro og skal nu her stræbe
tydelig at vise min Tankegang, i den Henseende, overladende
det rolig til Fremtiden at vise, om jeg tænkde ret eller jeg
tænkde feil.
Min Betragtning af Christendommen er nemlig hverken
den graabroderlige eller den sortebroderlige, hverken den klo
sterlige eller den høikirkelige, hverken den keiserlige eller den
pavelige, hverken den kapitelfaste eller den ledesløse, men nær
mest den lutherske, som holder paa »Ordet og Troen*,
Guds eget Ord og Hjertets egen Tro, som Summen af det Hele,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
