Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
64
veir, men den frækkeste Guds-Bespottelse , som om den Gud,
der Selv er Kiærlighed, ikke havde Saligheden in den i sig,
men uden for sig, at rutte med iflæng.
At denne Tale om «Kjærligheden*, som Christendom
mens A og 0, klinger i alle saakaldte høikirkelige Øren som en
skurrende Gienlyd fra det forrige Aarhundrede, hvori vel min
Vugge stod, men hvorved dog mit Hjerte ellers ikke synes at
hænge, det veed jeg godt, men jeg veed ogsaa godt, hvad For
skiellen er mellem det attende Aarhundredes Tale om Kiær
lighed, som Christendommens Kierne, og min Tale derom,
thi Kiærligheds-Prædikanterne i forrige Aarhundrede meende,
at det var den Smule Menneske-Kiærlighed, vi fødes med
eller kan læse og slutte os til, der skulde forbarme sig over
Christendommen, som sin Næste, og tilgive den sine mange
Synder mod Oplysning og sund Fornuft, men jeg mener Guds
Menneske-Kiærlighed som i Christendommen forbarmer
sig over os, og tilgiver os alle vore Synder mod Kiærligheden
Selv, naar vi ved Troen vil oplade vort Hjerte for den Guds
Menneske-Kiærlighed, som besøgte os i og med den Eenbaarne,
og er, for hans Skyld, udøst over os i Fader-Aanden, saa det
attende Aarhundrede og jeg er i denne Henseende saa nemme
at skille ad, som en Kiærlighed, der udelukker >Ordet og
Troen* i christelig Forstand, klarlig adskiller sig selv fra den
Kiærlighed, der ikke blot omfavner »Ordet og Troen«, men
udspringer deraf.
Naar jeg nu siger, at skal denne Betragtning af Christen
dommen, ikke blot som Guds Menneske-Kiærligheds Frugt i
Tidens Fylde, men tillige som Guds Menneske-Kiærlig
heds Gierning i Tidernes Løb, nogensteds i Christenheden
lyslevende træde i Kraft til at skabe en Christen Menighed,
hvis Liv og Levnet afhjemler denne Betragtning af Christen
dommen, som den eneste rette, derfor ogsaa den eneste livsalig
frugtbare for Men ne ske- Hjertet og for Menneske-Livet i
alle sine Retninger og Forhold, da maa det være midt iblandt
os, midt i vort Danske Høinorden, see da frygter jeg intet
Øieblik for, at man skal kunne pege paa nogen anden Prik i
hele Christenheden, hvor det rimeligere kunde skee, men
vel forudseer jeg, at Mange vil sige, det er ligesaa urimeligt,
eller vel endogsaa u mue li gt her som andensteds, at denne
Betragtning af Christendommen skulde blive andet end en
grundtvigsk Grille, eller i det høieste et fromt Ønske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
