Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den danske Sag I—V (1855) - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Danske Sag
63
og min Betragtning af Christendommen er først og sidst den
menneskelige, der smelter sammen med den Guddomme
lige, saa vist, som efter Vorherres Tankegang, Mennesket ikke
er skabt for Christendommens Skyld, men Christendommen
er skabt for Menneskets Skyld. Blandt alt hvad der er godt
for Menneske-Livet, er da Christendommen i mine Øine
ikke blot det Bedste, men det eneste Gode, der kan batte, fordi
Christendommen tager alting, baade Godt og Ondt, op fra Ro
den af, og har Magt til at overvinde det Onde med det Gode.
Der staaer skrevet, at Kiærlighed giør Næsten intet Ondt, og er
det sandt om vor Menneske-Kiærlighed, saa lille, som den er,
hvormeget mere da ikke om Guds Menneske-Kiærlighed, som
jo Christendommen ret egenlig er kommet til Verden for at be
vise, saa den tænder ligesaa lidt Baal paa Jorden til sine Mod
standere, som den lader Ild falde ned af Himmelen over dem,
den giør kun ved dem, hvad vi, om vi er kloge, giør ved alle
dem, der forsmaaer og spotter vores Kiærlighed, den overlader
dem til dem selv, og gaacr andensteds hen, hvor Kiærligheden
savnes og Kiærligheden skattes, og der giør den sit store Tegn,
større end alle dem, Verden saae, da Vorherre vandrede og
gjorde aabenbar de Blinde seende, de Døve hørende, de Stumme
talende, de Spedalske rene og de Døde levende, thi det er
det store Guds Kiærligheds-Tegn, naar i et syndigt Menneske-
Hjerte, Egen-Kiærligheden, som er Kilden til al vor Synd
og Elendighed, efterhaanden bliver som en udtørret Sø, og
Menneske-Kiærligheden, der er her som en udtørret
Brønd, bliver en Kilde i os, som springer til et evigt Liv.
At nu denne Betragtning af Christendommen ikke blot stem
mer overeens med det første Johannes-Brev, men med hele
den Apostoliske Skrift, det baade forudsætter jeg som en
afgjort Sag og kan jeg see med mit Hjertes Øine, men det finder
jeg ikke længer værdt at trættes om, da man med al saadan
Trætte kun spilder Tiden og forbittrer hinanden Livet, medens
det jo er klart nok, at skal de Mennesker, som føler, at Kiær
lighed, og den alene, er baade Lovens Fylde og Fuldkom
menheds Baand, og at det er denne Kiærlighed, vi alle fat
tes; skal de betragte Christendommen som et guddomme
ligt Gienløsnings og Saliggiørelses Værk for det faldne
Menneske, da maae de ogsaa af Christendommen vente den
vidunderlige Gienfødelse og Fornyelse af Menneske-Livet i Guds
Billede, som uden Menneske-Kiærlighedens Opvækkelse
og frugtbare Vext vilde ikke blot være det tommeste Munds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
