- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tiende Bind /
85

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde været muligt, hvad det ikke var, paa denne Vej at
optage et klart Vidne-Forhør om den oprindelige, uforanderlige
Kristendom, saa vilde det dog kun været en virkelig Afhjemling
for dem, der kunde og vilde gjennemgaa Bog-Historien med
det samme Syn og i samme Udstrækning som jeg, følgelig ikke
for Menigheden i det hele, og slet ikke for de smaa, hvem dog
Faderen, netop efter Skriften, aabenbarer om sin Søn, hvad
han skjuler for de lærde og kloge. Da imidlertid dette slog mig
som Lyn, og jeg omhyggelig efterspurgte: hvor da det mageløs
klare og gyldige Vidnesbyrd om den eneste ægte, uforanderlige
Kristendom var at finde, det Vidnesbyrd, som nu aabenbar var
Menigheden uundværligt, og som, naar Jesus Kristus er Gud
Faders enbaarne Søn med al Magt i Himlen og paa Jorden,
umulig kan fattes, — se, da fandt jeg ogsaa Vidnesbyrdet der,
hvor det fra Arilds Tid lydelig og højtidelig er vidnet, med
»Amen, Amen«, at hvem der leder, han finder; thi ved
Daaben
efter vor Herres egen Indstiftelse fandt jeg det mageløse
Vidnesbyrd om den ægte, oprindelige Kristen-Tro, som
et guddommeligt og menneskeligt, Kristi og hele hans
Menigheds Vidnesbyrd, sammensmeltet i det Troens Ord, som paa
een Gang udtrykker Herrens Tros-Begreb og Menighedens
Tros-Bekjendelse, og afhjemles følgelig ved sig selv af Herrens
og Menighedens Aand i alle troende Hjærter. Ligesom derfor
den apostoliske Tros-Bekjendelse ved Daaben er det ægte
Grund-Evangelium, hvorom det med rette kan siges, at
det er en Guds Kraft til Frelse for hver den som tror, saaledes
er den ogsaa den ægte, levende Kirke-Historie, som de tre
himmelske Vidners og den jordiske Menigheds Vidnesbyrd om
den ægte, uforanderlige Kristendoms Forplantelse fra Slægt til
Slægt, fra den første Daab paa Pinsedagen til vor egen Daab
og til den sidste, som vi forretter efter Herrens egen Indstiftelse.
Ved Siden ad dette mageløse Vidnesbyrd, som ikke blot er den
kristelige Lys-Kilde, men, i sin uopløselige Forening med
Daaben efter Herrens egen Indstiftelse, tillige er den kristelige
Livs-Kilde, hvorigjennem Herren aabenbarer sig baade som
»Lyset og Livet», — ved Siden ad dette levende Vidnesbyrd,
som er for hele Menigheden, taber nødvendig alle Bøgers døde
Vidnesbyrd, af nogle enkelte faa for nogle faa enkelte, den
største Del af sin Glans og hele sin strænge Uundværlighed, saa det
ikke længer bliver en Saligheds-Sag at kunne læse, endsige da
at være boglærd og skriftklog, da de umyndige og vankundige,
men dog af Guds Aand med Troens Ord oplyste og troende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/10/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free