Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fremmede, græske Ord, drejede efter vore Munde, og det to Ord, som,
selv naar deres Bemærkelse efterspores i det græske, slet ingen
Oplysning kan give os om, hvad der af alle ærlige Folk skal
menes med Kirke-Historie; thi vel kan vi let opdage, at
»Historie« skal svare til, hvad vi Sællandsfare kalder Spørgdom, og
hvad vi nu alle i daglig Tale kalder Efterretning; men naar saa
Spørgsmaalet bliver, som det maa: hvorom det er,
Kirke-Historien kan og skal give os Efterretning, da befinder vi os i en
bælgmørk »Kirke«; hvor hverken Sol eller Maane kan skinne
ind, og hvor der altsaa først maa skaffes en kunstig Belysning,
førend vi engang kan se, hvad vi har med den eller den med
Kristendommen og med Kristi Menighed at gjøre.
»Kirke« er nemlig, hvad jeg ikke engang mindes at have set
anmærket i nogen saakaldt »Kirke-Historie« eller i nogen
Afhandling enten om »Kirke« eller om »Kirke-Raad«, vel, saa vidt
vi veed, dannet til et Kunst-Ord af det græske Tillægsord
»Kyriakon«, som maa betyde »hvad der hører en Herre til«;
men hvad det skal være for en Herre, og navnlig, om det skal
være den Herre Kristus, derom giver Ordet selv paa Græsk ikke
mindste Oplysning; saa det eneste Lysglimt i denne Kirke-Sag,
jeg har kunnet finde, er Brugen af Ordet paa et eneste Sted i
Johannes’ Aabenbaring, hvor Kyriake (hemera) aabenbar
betyder Søndagen, som Herrens Dag, hvad da ogsaa den nygræske
Sprogbrug stadfester, og at de bysantinske Bogskrivere stundum
brugte Ordet »Kyriakon« for Kirkebygningen af Kalk og Sten,
ligesom vi i Flæng har kaldt disse Forsamlingssteder til
saakaldt kristelig Gudstjeneste Herrens Huse og Guds-Huse.
Heraf følger da, at Kirke-Historie maatte efter den græske
Sprogbrug betyde fortløbende Efterretninger om disse saakaldte
kristelige Forsamlingssteder, om deres højere og lavere
Betjenter og Patroner og den saakaldte kristelige
Gudsdyrkelse eller udvortes Guds-Tjeneste i dem; og naar vi betragter,
hvad der hidtil af de lærde kaldtes »Kirke-Historie«, da skal
vi ogsaa finde, at lige til Neanders saakaldte Kirke-Historie, som
aabenbar kun er en Bog-Historie for den saakaldte Kristenhed,
da var det sædvanligt at betragte den som en Efterretning om
den saakaldte kristelige Kirkebygnings og Gudstjenestes og
vedkommende Kirke-Betjenteres, som Biskoppers, Præsters og
Medhjælperes Oprindelse, Udbredelse, Forværrelse eller Forbedring,
Lykke eller Ulykke, gavnlige eller skadelige Virkninger i
Verden, med særdeles Hensyn paa Bibelens Brug og Misbrug,
Forsømmelse eller Forgudelse i Kirken. Naar det derfor faldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
