Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
enkelte ind, som den berygtede Gotfred Arnold i det syttende
Aarhundrede, og siden nogle flere, at skrive en »Kirke- og
Kjætter-Historie«, hvori Kirkebygning og alle Kirkebetjenter
med hele den udvortes Gudstjeneste behandledes som
Smaating og til Dels som Hedenskab, og hele Vægten blev lagt paa
et saakaldt kristeligt Liv og Levned, da raabte de lærde
i Munden paa hinanden, at det var slet ingen Kirke-Historie,
da der ikke engang var Spørgsmaal om noget kristeligt, men
kun om en vis Gudelighed, der lige saa godt kunde kaldes
hedensk, jødisk eller tyrkisk, som kristelig; og deri havde man
ikke nær saa megen Uret som det kunde synes; da alle disse
fromme og hellige Kirkehistorier lige saa lidt betragtede
Fællesskabet om den kristne Tro og de kristelige Saligheds-Midler,
Daaben og Nadveren, for den kirkelige Hovedsag, som den
udvortes Kirkebygning med alle sine Kirke-Betjenter og
Kirkeskikke, men var, hvad vi kalder pietistiske: ligegyldige for den
kristne Aabenbaring, Tro og Menighed, uden for saa vidt
derved et efter deres egen Formening gudeligt og helligt Liv og
Levned kunde fremmes og næres.
Heraf følger, at vi, som oplyste kristne [helst] maatte gjøre
kort Proces baade med Ordet »Kirke« og »Kirke-Historie«, ved
at smide dem begge over Bord, og kun tænke paa sikre
Efterretninger om den kristelige Aabenbaring, den
kristne Tro og Menighed, deres Virksomhed og
Skæbne i Verden fra vor Herres Kristi Himmelfart
til denne Dag; men det kan vi endnu ikke, fordi Ordet
»Kirke« har listet sig ind baade i den engelske, den tyske og
den højnordiske Menigheds Tros-Bekjendelse ved Daaben, der,
som det levende Grund-Vidnesbyrd om den kristne Tro og
Menighed, maa være Grundvolden for enhver
Kristendoms-Historie, som hos os maa kaldes Kirke-Historie.
Uagtet det nemlig er alle noget sprog-kyndige vitterligt, at
»ekklesia« i den græske Tros-Bekjendelse er, hvad vi paa Dansk
kalder Menighed eller Folkeforsamling, saa er det dog saa langt
fra, at man i Engelland, Tyskland og Højnorden har i
Tros-Bekjendelsen rettet sig derefter, at vi tvært imod har afløst
»ekklesia« med det bælgmørke »church, kirk, Kirche, Kirke«, hvori man,
som i et tomt Hus, kan putte ind hvad man vil; og vi nødes
uden Tvivl til endnu at beholde dette tomme Ord og kun bøde
lidt paa Tomheden ved at lægge »Forsamling« til, saa vi
bekjender Tro paa en hellig, almindelig Kirkeforsamling, som den
Helligaands Gjerning og den Helligaands Bolig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
