- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tiende Bind /
96

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og Aandens Tale til Menigheden selv i den ny Pagts Dage, er
da saa aldeles i Menneske-Naturens Orden, at deri for
Mennesker ikke er det mindste at forundre sig over, undtagen den
guddommelige Venlighed i Aabenbaringens Indhold, der, da
Mennesket ved Syndefaldet havde tabt hartad hele sin
hjærtelige Grund-Lighed med Gud i Sandheds-Kjærlighed, kun lader
sig forklare af en os ubegribelig Guds Naade, der ingenlunde
vilde opgive det fortabte Menneske og faldne Guds-Barn, men
vilde paa den forunderligste Maade baade forberede og
gjennemføre Oprejsningen af det faldne, Frelsen af det fortabte og
Saliggjørelsen af det ulykkelige Menneske.

Men var nu selv den kristelige Aabenbarings Forberedelse
fra Naadens Side vidunderlig, saa er den kristelige
Aabenbaring selv, Guds Aabenbarelse i Kjød, Guds eenbaarne Søns
Fødsel af en Kvinde, hans Menneske-Liv og Menneske-Død med
paafølgende menneskelige Opstandelse og Himmelfart, usynlige
Nærværelse hos sin troende Menighed og øjensynlige Gjenkomst
i Himmelens Skyer, saa vidunderlig fra først til sidst, ja, som
skrevet staar, saa stor en Gudfrygtigheds Hemmelighed, at den
ikke blot maa falde os ubegribelig, men har lige til nu syntes
Menneske-Forstanden uforligelig med alt, hvad vi ellers vidste
eller følte om guddommelige Aabenbaringer.

Denne tilsyneladende Uforligelighed, der ikke kunde være
sand uden Selv-Modsigelse hos Guddommen selv, har nu vel
Guds Aand strax ved den kristelige Aabenbarings Begyndelse
ej blot benægtet, men afbevist ved den Aabenbaring, at Herren
er os saa nær, som hans Ord er vor Mund og vort Hjærte,
fordi det netop var det levende Guds-Ord fra Evighed, som lod
sig føde til Mennesket Jesus Kristus; men dette har hidtil
været alle de skriftkloge for højt, saa de har kun brudt deres
Hjærner med at faa noget andet, der syntes dem fatteligere, ud
af Romerbrevets 10de og af Aabenbaringen hos Johannes i
det første: om »Ordet«, som var i Begyndelsen, var hos Gud
og var Gud, var Skaber-Ordet, hvorved alt er blevet til, og var
Lys-Ordet, som oplyser hvert Menneske, som kommer til
Verden, og er Livs-Ordet, som blev Kjød og bode iblandt os med
en Herlighed som den enbaarnes af Faderen, fuld af Naade og
Sandhed, og maa da ogsaa nødvendig være Livs-Ordet, som
blev Aand og bor i Herrens Menighed, med hans aandelige
Herlighed, fuld af Naade og Sandhed.

Nu derimod, da Gudsords-Begrebet er blevet levende for os

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:14 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/10/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free