Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
104
hans jordiske Fædres Eftermæle, og til Udtryk af hele den kri
stelige og israelitiske Tankegang, med mere Liv og Kraft og
Liflighed, end vi kan lægge i vort eget Folks og dets Heltes Ef
termæle, eller i Udtrykket af vor egen folkelige Tankegang; saa
Pinsedagens Underværk gjentager og beviser sig overalt, hvor
Kristi Evangelium forkyndes blandt Hedninger paa Folkenes
Modersmaal med Kraft og Ild, med Lys og Liv.
Naar dette hidtil er blevet ubemærket, da er det kun fordi
Kristendommens Forkyndelse paa Modersmaalet gjennem hele
Middelalderen var saare fattig og blev saa vidt som muligt til
sidesat, saa det var først efter Reformationen, det igjen kunde
vise sig, og det dog kun i ringe Grad, saa længe Præsterne gik
med Mundkurv, og optugtedes oven i Kjøbet til Ringeagt for
deres Tilhøreres Modersmaal og voxte op i grov Vankundighed
om alt, hvad der i Henseende til Aand og Hjærte er menneske
ligt og folkeligt. Først nu og herefter kan der da komme Liv og
Glæde i vorPinse-Fest, og det kan klare sig, at Kristendommens
levende Forkyndelse blandt alle Folk er et uophørligt Pinse-
Underværk til Kristi Herliggjørelse, som Verden nok skal bare
sig for at opvise Magen til.
At nu Lukas intet skriver om, at vor Daabspagt blev oprettet
med de tre Tusende, som døbtes paa Menighedens Fødselsdag,
det har naturligvis samme Grund, som at han ikke skriver, de
blev døbte i Faderens og Sønnens og den Helligaands Navn ;
thi det forudsatte han, at alle hans kristelige Læsere maatte
vide saa vist, som at de selv var Kristne, da der nødvendig i
den ægte Kristen-Menighed maa, som Apostelen skriver, altid
lige saa vel være samme Tro og Daab, som den samme Aand
og Herre og himmelske Fader; og vilde man indvende, at Tiden
ej kunde slaaet til, at forrette Daaben paa enhver af de tre Tu
sende saa fuldstændig som hos os, og derfor tænke sig Pinse
daaben omtrent som den, Spanierne anvendte paa Morerne i
Granada, da man lod Sprøjterne gjøre Sagen klar, da er det
egentlig ikke værdt at svare paa ; men det skader dog ikke at
bemærke, at Apostlerne, om det behøvedes, kunde bruge deres
hundrede og otte Medkristne til Medhjælpere, saa at der af
3000 kun blev 25 til hver, og at, om selv det var for mange,
kunde de først døbte tages til Hjælp, da, som vi veed, ikke blot
Apostlerne kunde, men hele Menigheden kan i vor Herres Jesu
Navn døbe med den Helligaand.
Det maa dog ogsaa bemærkes, da det hidtil nok var ubemær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
