Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
115
hvoraf intet kan sluttes, men om Johannes, Disipelen, som
Herren elskede, har vi dog, især hos Irenæus, den troværdige
historiske Efterretning, at han paa sine gamle Dage opholdt sig
i Efesus og stod der i Spidsen for Menigheden, hvad vi siden
skal se, har stor kirkehistorisk Vigtighed; og om to andre af de
elleve: Petrus og Taddæus, har vi fyldige og ganske rimelige
Sagn, som vi ikke tør forkaste, men maa endog i denne kirke
historiske Udvikling til Dels beraabe os paa.
Det vigtigste og bedst hjemlede af disse Kirke-Sagn er nu
uden Sammenligning det om Apostelen Peder som Stif
teren af Menigheden i Rom, hvor han ogsaa til sidst skal
være korsfestet; og skjønt dette Sagn er lagt til Grund for Va
tikanet eller hele den hierarkiske Kirkebygning, som dens Ho
ved-Hjørnesten, saa er det dog langt fra, at det i mindste Maade
understøtter den ; da det er soleklart, at Apostelen Peder baade
godt kunde stifte den romerske Menighed og lade sig korsfeste
i dens Midte, uagtet det var langt fra hans Tanker, enten at rejse
sig selv en Pave-Trone ved Siden ad Satans, eller indvie det
romerske Rispe-Sæde til en saadan fra Slægt til Slægt; ja, vi kan
godt føje til, at netop naar Apostelen Peder har stiftet Menig
heden i Rom og er der baade korsfestet og begravet, da var det
et klart Forbillede paa, hvad der aandelig skulde times ham
der under Pavedømmet, da han dyrt maatte betale Stifter-Æren,
hvor Aanden og Livet i hans Ord blev pint ihjel, og hans Tro
og Bekjendelse begravede i Papisteriets Katakombe.
Om Apostelen Peders apostoliske Virksomhed i Rom har vi
nu vel intet ældre Vidnesbyrd end hos Irenæus i det andet Aar
hundrede; men dels fører hans Vidnesbyrd om Apostel-Tiden
os sædvanlig tilbage til Apostelen Johannes, og dels veed vi dog
saa meget af Apostlernes Gjerningers Bog og af Pavli Brev til
Romerne, at ikke blot var der Kristne i Rom, førend Pavlus
kom dertil, men der var en kristen Menighed med en saadan
Grad af kristelig Oplysning, at Pavlus fandt det gjørligt og gavn
ligt at afhandle saa dybe og fine Spørgsmaal med den, som det
om Jøders og Hedningers aandelige Forhold til Kristus, om
Lovens og Evangeliets Retfærdighed, og om Udvælgelsen og
Forskydelsen ; saa enten maa den Menighed vist have hatt en
Apostel til Læremester, eller de »Udlændinge fra Rom«, som
paa den store Pinsedag omvendtes, især ved Apostelen Peders
Prædiken, maa være vendt tilbage rodfæstede i Apostlernes
Lærdom, og have stiftet Menigheden, hvad dog er mindre rime-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
