Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
121
sig, hvad de skriftkloge anser for det aandeligste af alle Min
desmærker, skjønt det er stendødt, saa faldt det i Hedenskabet
ganske naturligt, at betragte hans Skrift som det allerkristelig
ste Orakel, hvis Svar ikke taalte nogen Modsigelse enten af de
elleve eller af Herren selv.
Saaledes gik det allerede saa omtrent i den græske Menighed,
for saavidt de pavlinske skriftkloge ikke opvejedes af dejohan
neiske Hyrder fra Efesus ; og skjønt man i den romerske Menig
hed vilde bygge Kirken udelukkende paa Petrus, saa ser vi dog
hos Avgustin, at man ogsaa der snart byggede Kirke-Skolen
paa Pavlus; og hos Protestanterne, hvor man indbildte sig, at
Skolen enten var den eneste rette Kirke, etter at dog Kirken
skulde bygges paa Skolen og bæres af den, der blev, som vi
veed, Pavli Pen det Sværd, hvormed man mere sloges om Troen
end forsvarede den, indtil Rationalisterne slog vore Pavlinere
Sværdet af Haanden med den tørre, men fyndige Bemærkning:
at Pavli Breve var saa langt fra at kunne være den kristelige
Grundvold, at deres Kristelighed og Pavli Apostel-Kald meget
mere først maatte bevises, førend de kunde komme i mindste
Betragtning ved Spørgsmaalet om den oprindelige Kristendom
og den sunde apostoliske Lærdom.
Da imidlertid denne Paastand paa det nøjeste hængte sam
men med den Paastand, at de elleves Vidnesbyrd om Kristi
egen Lærdom heller ikke var paalideligt, da Kristus selv tit
klagede over, at de misforstod ham, og endelig den Paastand,
at da Kristus selv intet skriftligt havde etterladt sig, saa kunde
ingen vide noget vist om den ægte, oprindelige Kristendom,
men det var et aabent Spørgsmaal, som kun de lærde og skrift
kloge efter grundig Undersøgelse kunde have en mere eller min
dre rimelig Mening om, — saa var det jo et aabent Oprør mod
Fælles-Troen og den kristne Menighed; og de, som nu vil gjælde
for Kirkens Pillere, lader derfor, som om de slet ikke behøvede
at ænse nogen af Rationalisternes Paastande, hvor vel grundede
de end maatte findes.
Deri kan imidlertid vi, som oplyste Kristne, ingenlunde være
enige med dem, saa at naar vi har taget den giftige Brod fra
Rationalismens Paastande, ved at opvise Herrens egen Munds
Ord til Menigheden ved hans Indstiftelser, hvorefter baade Me
nighedens og Skriftens Kristelighed kan og skal bedømmes, da
tilegner vi os Resten af Paastandene, som efter Tankens ufor
anderlige Natur-Love tjene til Oplysning om al Skrifts Upaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
