Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
122
lidelighed i Tros-Sager, om Uundværligheden af Tros-Ordet ved
Daaben og af den aandelige Frihed, hvormed Herrens skrift
kloge maa kunne drøfte Spørgsmaalet om den sunde, apostoli
ske Lærdom, og vi smiler kun ad de Filosoffer i egen Indbild
ning, som for Frihedens Skyld kalder os Rationalister, ligesom
de for Klippens Skyld kalder os Papister.
Naar vi nu saaledes i Salighedens Sag lige saa vel river os
løs fra Pavlus som fra Paven og holder os udelukkende til den
Herre Jesus Kristus, som alene er korsfestet for os, og hvem vi
mellem alle »Menneske-Sønner« ene er tildøbte, da maa vi vist
nok prise vor Lykke og Guds Forsyn for, at dette er, hvad Hed
ning-Apostlen selv udtrykkelig formanede sine Tilhængere til,
og vidnede højtidelig: at skjønt han havde sit Apostel-Kald og
hele sin evangeliske Oplysning umiddelbar fra Herren selv,
ligesom de elleve, saa var han dog ingenlunde, som de, udsendt
til at døbe, men kun til at lære ved Siden ad dem, saa Troen
og Daaben med Evangeliets Kjærne var og maatte være ens i
Herrens Menighed fra Begyndelsen til Enden ; thi dermed har
han stillet os Rorgen for, at Troen og Daaben, som vi finder dem
fra Arilds Tid ide Hedenskabets Menigheder, som Pavlus enten
stiftede eller apostolisk oplyste, er de selv samme, som Simon
Peder og de elleve paa den store Pinsedag efter Herrens egen
Indstiftelse og med hans Fuldmagt indførte i Verden med Me
nigheden, og som da ogsaa er det eneste, Menigheden kan og
skal udføre af Verden; saa den aandelige Føde og Klæde med
deles kun for Øjeblikket, efter Aarstiderne og Himmelegnene
og efter, hvad Gud ser, hver Flok og hver enkelt trænger til og
kan modtage til Gavn; saa vi maa anvende paa det aandelige
Manna, hvad tidlig er sagt om det legemlige: den, der samlede
meget, fik intet til overs, og den, der samlede lidt, kom ikke til
at fattes (2 Kor. 8).
Allerede her viser sig den gjennemgribende Forskjel mellem
denne eneste ægte »Apostoliker« og alle de uægte, blandt
hvilke Paven i Rom er bleven den berømteste, og var vel
ingenlunde, som Protestanterne forsikre, den værste, men var
dog i visse Maader den farligste, fordi han skuffede Verden
med en sælsom Øjne-Forblindelse, saa det længe syntes som
om den aandelige Bygning af Træ og Rør og Straa, som han
rejste paa den eneste urokkelige Grundvold, var af Sølv og Guid
og Ædelstene, som godt kunde taale Skærs-Ilden. I Steden for
nemlig, at Paven i Rom udgiver sig for Simon Peders og alle
de elleves Eftermand og Universal-Arving, der kan, naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
