Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
136
tilsyneladende Forstening deraf, som den store Sten for Kristi
Grav.
Først naar vi ser Daabs-Pagten og Daaben i deres rette kri
stelige Lys, først d a kan vi vise, at hvor d e blev uforfalskede
og uforvanskede, der baade bekjendtes den ægte kristne Tro,
om end med et Paahæng af meget, som stred derimod, der var
den kristne Menighed, om end kun med Møje, kjendelig, og
der var Kristi Rige, om end undertrykt og afmægtigt, til Stede,
saa der var en kristelig Reformation, som en virkelig Gjen
fødelse og Fornyelse, under Forudsætning af den kristne Tros
guddommelige Sandhed og Jesu Kristi guddommelige Konge
magt, immer mulig.
At nu vor Herre Jesus Kristus lige saa vel ved sin Daabspagt
stifter et eget Rige, som han ved sin Tro og Daab skaber et
eget, kjendeligt Folk, begge Dele af aandelig Art, det er ind
lysende; thi ved Forsagelsen sætter han jo sin Menighed, som
efter Tros-Bekjendelsen er et helligt Folk med Fællesskab om
Kristus-Riget, i fjendtlig Modsætning til sin Avindsmands,
Djævelens Rige; saa at hvor som helst man fri vi 11 iq gaar ind
paa denne Daabspagt og døber med denne Daab efter Kristi
egen Indstiftelse, der er et paa Tros-Bekjendelsen kjendeligt
Kristen-Folk og et virkeligt Kristi Rige, hvor afmægtige de end
maatte findes.
For saa vidt der nu i Stats-Kirkerne øvedes mer eller mindre
Tvang i Henseende til Troen og Daaben, da nedtryktes og
skjultes vel derved det aandelige Folk og Rige ; men da dog
ingen Tvang kan udelukke Frivilligheden, og da enhver frivil
lig Bekjendelse af Jesus Kristus den korsfæstede med mindste
Kraft har vakt sin Modsætning i Verden, saa er Folket og Riget
endnu den Dag i Dag kjendelige som Levninger af det samme
Folk og Rige, der i sin Heltetid gjorde saa stor Opsigt i Verden
og gjorde med stærke Grunde Krav paa at være det aandelige
Guds- Folk, som skulde afløse det verdslige Guds-Folk i Jøde
land, og havde til deres aandelige Fæderneland det Guds-Rige,
som Apostelen Pavlus kort og godt har beskrevet, som Retfær
dighed, Fred og Glæde i den Helligaand.
Medens vi derfor maa indrømme, at dette Folk og Rige ved
at skjule sig i Romer-Riget, og derved sætte sig i en ganske an
den Forbindelse med og Modsætning til Verden, end Herren
havde sat dem, langt fra at bevise deres Guddommelighed,
meget mere gjorde den meget mistænkt og indtil videre hartad
ukjendelig, saa paastaar vi dog, at deres Bestandighed un
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
