Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
137
der saa ugunstige Omstændigheder giver en ikke ringe Formod
ning om højere Oprindelse og Bistand; og da det er gaaet Jø
derne og alle Arildsfolkene ligesom de kristne: at de alle er
sunkne i aandelig Døds-Dvale og har i det højeste beholdt deres
Kjendelighed med Udsigt til mulig Oprejsning, kan vi forklare
os den aandelige Afmagt og Dunkelhed, som Kristen-Folket og
Kristus-Riget nedsank i og har endnu ikke klarlig rejst sig af,
og vise, denne Forklaring er langt anderledes berettiget, end
man hidtil har set, fordi man kun betragtede det guddommelige
i sig selv og i sit K raft-F orh o 1 d til det timelige, menneskelige
og verdslige, ikke i sit Kjærligheds-Forhold dertil og sin
deraf flydende levende Aabenbarelse deri, som dog er den ene
ste rette Betragtning af Guds Søns Kjøds-Paatagelse og Aands-
Udgydelse i Verden. Ligesom nemlig Guds enbaarne Søn, for
at leve og virke menneskelig paa Jorden, maatte underkaste sig
alle Menneske-Livets Vilkaar, saaledes var det en følgelig Sag,
at Guds aandelige Folk og Rige paa Jorden, for at være og virke
menneskelig paa Jorden, maatte underkaste sig alle menneske
lige Folks og Rigers Vilkaar, og, naar det vilde være et Folk af
alle Folk og et Rige i alle Riger, i Kraft af Ordet paa alle Tunge
maal, lempe sig efter Folkenes Vilkaar, selv hvor disse ikke var
grundede i Menneske-Livets oprindelige Forhold, men fulgte
kun af Faldet og Vildfarelsen.
Da saaledes de kristne aldrig paa Jorden kan have en mere
levende Forestilling om Guds-Folket eller en aandeligere Fore
stilling om Guds-Riget, end der findes levende Udtryk for i d et
Tungemaal de laaner, og hos det Folk, de udgaar af, saa kunde
paa en Tid, da alle Verdens-Folkene glemte sig selv og deres
Aandelighed, Kristendommen heller ikke hos noget af dem frem
træde med sit Folkeliv og sit Riges aandelige Kraft; saa det er
først nu, da alle Verdens-Folkene kommer levende sig selv og
deres Fortids Glans i Hu, og stræber at forstaa og udvikle deres
Modersmaal i dets Aand, at Kristendommen igjen kan gjøre sig
folkelig og aandelig gjældende i Verden.
Derfor maa vi ogsaa i Kristendommens første Tidsrum tage
Folkene og Rigerne i Betragtning, for at forstaa Kampen og
Forliget; thi kun hos Jøderne kunde Guds-Folket og Guds-
Riget finde levende Udtryk og tilsvarende Modtagelighed, saa
det kan vi ikke vente efter Apostlernes Død og det første Aar
hundredes Udløb. Hos Grækerne selv midt i Grækenland
havde Folke-Begrebet altid været saa løst, og Rigs-Begrebet saa
indskrænket, at i Alexandrien, som i det tredje Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
