Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
154
fra Timoteus til den sidsteÆrkebisp i Kanterbury dog er Sjæle
sørgeren, ligesom Hennes med sin Krumstav, der driver alle
Sjæle fra dette elendige Liv til den salige Død.
Naar vi imidlertid er kommet til en menneskelig og folkelig
Betragtning af Kirke-Historien som Kristen-Folkets Spejl, da
følger det af sig selv, at vi vel giver Protestanterne Ret i, at de
første sex Aarhundreder ogsaa i Kirke-Historien, med Hensyn
paa Kristendommens og Bibelens Grundsprog og i det hele paa
Oplysningen af den ægte Kristendom, udgjør et eget Tidsrum;
men at vi stiller den kristelige Oldtids navnkundige Mænd og
deres skriftlige Efterladenskab ved Siden ad det tilsvarende i
vort eget Folks, i Grækernes og nærmest i Ebræernes Oldtid,
uden at gjøre anden Forskjel end den, som nødvendig følger af
Kristen-Folkets mageløse Ejendommelighed som et rent aande
ligt Folk, der vel, ligesom dets Konge, skulde være som andre
Folk i alle Maader, men dog uden Synd, ubesmittet af Verden,
fordi det, ligesom Kongen, kun havde en Moder, men ingen
Fader i denne Verden.
Saaledes staar vel Jesus den Kristus kirkehistorisk for os,
som Moses folkehistorisk for Ebræerne, kun med den Forskjel,
at Jesus Kristus maa staa for os ikke som Kristen-Folkets Lov
giver, men som dets Skaber, som derfor heller ikke efterlod sig
nogen Lov-Bog, men det evige Livs-Ord i uafbrudt Virksomhed
fra Slægt til Slægt .i hans aandelige Gjerningerne, som er Syn
dernes Forladelse, Gjenfødelsen og Opfødelsen af det aandelige
Folk til fuldt Fællesskab med sin Konge, som een og samme
himmelske Faders Børn. Derimod er det Herrens Apostler med
den Helligaand, der svarer kirkehistorisk til Josva hos Ebræ
erne, for saa vidt som de indførte Folket i Aandens forjættede
Land og forplantede ikke deres Værdighed og Myndighed paa
Enkeltmænd, men overlod Folket historisk til sig selv og sine
Ældste; saa Kristus-Riget blev ved Apostlernes Bortgang kirke
historisk en aandelig Fristat, som Israel blev en verdslig Fri
stat i Dommer-Tiden, da enhver gjorde hvad han vilde, uden
at der engang hos de kristne var nogen skreven Lov, som de
ældste, saa vidt muligt, skulde sætte i Kraft, eller noget fraskilt
Præsteskab, som skulde besørge Guds-Tjenesten og æres som
Aandens indviede Redskaber.
Denne fuldstændige Fristilling, der maatte synes endnu langt
farligere for Kristen-Folket, end Dommer-Tidens Frihed havde
viist sig hos Israel, fandt baade Bisperne og de skriftkloge alt i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
