Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
157
langt bedre paa den end paa en kristelig Prædikestol eller ved
vor Herres Bord, hvor han aabenbar var aldeles fremmed. Vel er
jeg nemlig langt fra at have læst alle hans berømte Prædikener,
jeg tror ikke engang, jeg nogen Sinde har faaet hans meget be
rømte Bog om det kristelige Præstedømme helt ud, men jeg har
dog læst og overvejet nok af begge Dele, for at turde sige: Kry
sostomus var aabenbar en meget dannet og veltalende Græker,
fuld af fine Bemærkninger, baade om Sproget og om det syn
dige Menneskes Tanker og Følelser; men om den Kristus, som
lever og lader sine leve med sig, og om det kristelige Liv i Aand
og Sandhed, havde han ikke mindste levende Forestilling; saa
han vist ganske troskyldig kunde indbilde sig, at den Munke
hellighed, han priste og efterstræbte, den milde Rettergang med
Kjætterne efter gyldige Fornuft-Grunde, som han saa gjærne
øvede, og den hartad afgudiske Tilbedelse af Bispen, især for
Alteret, som han saa indtrængende anbefalede, var den eneste
rene og rette Kristendom.
Jeg skulde derfor i denne Sammenhæng ikke spildt saa mange
Ord paa denne døde Mand, der gik igjen som Ligtaier paa den
græske Kirkegaard, nåar jeg ikke vidste, hvilken Anstøds-Sten
baade hans Veltalenhed og endnu mer baade de gamle og de
ny enstemmige Lovtaler over ham i Kirke-Historien har været
og vil endnu en Stund være paa den kristelige Oplysnings Vej,
og derved paa Livets Vej for dem, der danne sig til Evangeliets
vel oplyste Forkyndere.
Derfor skal jeg endnu anføre det bedste Bevis paa Dødheden
af hans Veltalenhed : at ligesom han selv idelig klager over, at
Haandklappene i Kirken var de eneste Spor, han i Livet saae af
sin Virksomhed, saaledes forsvinder han ogsaa ved sin Død
sporløs i sin Kreds; saa det er kun de døde Spor af hans og
hans Lovtaleres Penne, der har bragt hans Navn til os, saa nu
er det vel sin hæderlige Begravelse nær i den græske Litteratur-
Historie, hvor det aabenbar har hjemme.
XIII.
Det var Kapitlet om »Kirkefædrene« , som jeg fandt,
maatte dels streges over og dels skrives om, før man kunde faa
en rigtig Forestilling om Menighedens og vort Forhold til den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
