Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
158
kristelige Oldtid, der ganske rigtig maa indskrænkes til de før
ste sex Aarhundreder, men af en vigtigere Grund end den, enten
Papister eller Protestanter har gjort gjældende. Papisterne tager
derved nemlig ene Hensyn til Skilsmissen mellem den saakaldte
østlige og vestlige Kristenhed eller mellem den saakaldte græske
og latinske Kirke, som ved Aar 600 under Gregor den første,
kaldet den store, begyndte at komme for Dagen; og Protestan
terne ser udelukkende paa den saakaldte rene bibelske Lær
dom, som de mener, indtil d a holdt sig nogenlunde, men for
svandt saa hartad ganske ; medens Anglikanerne, som sædvan
lig, vil skrabe alting til sig, men nåar dog kun at halte til begge
Sider, ved med Papisterne at lægge al mulig Vægt paa Østens
og Vestens indbildte Enighed, og med Protestanterne paa Lær
dommens forudsatte bibelske Renhed til den Tid, da Gregor
den store blev, som de ganske vittig udtrykker sig, den sidste
gode og den første slette Pave.
Vi derimod, som hverken finder vores eller Kristendommens
Regning ved, enten at forgude Bisper eller Bogstaver, men
kun ved en forsvarlig kirkehistorisk Betragtning af Kristen-Fol
kets og Kristi Riges Billede i Kirke-Spejlet, vi ser i de første sex
Aarhundreder Kristen-Folkets Oldtid, der udfyldte lige
saa langt et Tidsrum, som det, der blev Oldtidens navnkundige
Riger til Del, og fordi i den Tid var Kristendommens kjende
lige Virksomhed indskrænket til Menneskelivets gamle Skue
plads omkring Middelhavet og til den gamle Verdens tre Hoved-
Sprog, hvoraf de to, Ebraisk og Græsk, tillige er Bibelens Grund
sprog; saa denne Tid med dens mærkværdige Begivenheder,
navnkundige Mænd og skriftlige Efterladenskab, staar aaben
bar i samme Forhold til hele den kristne Menighed i de følgende
Tider, som den højnordiske Oldtid staar til vort Højnordens
Folkestammer, skilt fra os ved en Middelalder, hvorigjennem
Folkelivet paa den ene Side hartad udtømte sine Kræfter, og
paa den anden Side blandedes med saa mange fremmede Til
sætninger, at det til sidst var nær ved at glemme sig selv og
syntes ved første Øjekast ukjendeligt.
Denne dybe Mellemalders-Kløft, som skiller vor Oldtid
fra vor Nyaarstid, har man nu vel sædvanlig netop givet Kri
stendommen Skyld for; og skønt vor største Fortræd ogsaa i
Middelalderen aabenbar varTysken, saa er der dog intet Spørgs
maal om, at jo hvad man paa Slump kaldte Kristendom, og da
især Kloster-Livet og den latinske Messe, ogsaa hos os bidrog
til at svække og formørke Folkelivet ; men dog skal især
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
