Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
171
den var aabenbar forplantet i de apostoliske Menigheder, lige
saa vel mod alt, hvad man nu først vilde have opdaget i Skrif
ten, som mod alt, hvad man paastod var hemmelig forplantet
fra Kristus og hans Apostler. Selv de alexandrinske Skoleme
stre, Klemens og Ori genes, som ikke blot tog sig den Fri
hed at fortolke Skrifterne efter eget Tykke, men prøvede dum
dristig paa derved at forbedre den apostoliske Lærdom, de buk
kede dog i forbigaaende for den oprindelige Tros-Regel og for
langte ikke engang, at deres Boglærdom skulde gjøres til Tros-
Artikler.
Kommer vi nu fra Bibelen til Bispen, da finder vi hverken
i Apostel-Brevene eller i Apostlernes Idræts-Bog tydelige Spor
af, at Apostlerne enten indviede eller indsatte saadanne Menig
heds-Forstandere, Opsynsmænd og Dommere med Bispenavn,
som vi, strax efter Apostlernes Afgang, forefinde i alle Menig
heder; men vi læser kun, at de beskikkede Ældste (Presbytere)
i hver Stad og lod, i det mindste i Jerusalem, Menigheden selv
vælge Medhjælpere (Diakoner), som de da indviede dertil med
Haandspaalæggelse. Selv Timoteus og Titus, som vi af Pavli
Breve til dem kan se udøvede paa visse Steder, hvad man kun
de kalde bispelig Myndighed, synes dog at maatte betragtes som
Apostelens Fuldmægtige til en vis Tid og i visse bestemte Øje
med; thi han kalder dem aldrig Biskopper, med hvilket Navn
han derimod to Gange benævner alle de ældste (Ap. Gj. 20. Fil.
1); og skjønt han en Gang, i Opregnelsen af Arbejderne i Her
rens Vingaard (Ef. 4), ved »Hyrderne« synes at have ment de
egentlige Bisper, saa tillægger dog baade han og Apostelen
Petrus alle de ældste Hyrde-Stillingen (Ap. Gj. 20. 1 Pet. 5);
og Venne-Brevene til Timoteus og Titus er da de eneste, hvori
Apostelen synes at omtale Biskoppen som en Enkeltmand i
Spidsen for Menigheden (1 Tim. 3. Tit. 1). Det gjælder da Bispen
saa vel som Bibelen, hvad før er sagt om Forskjellen mellem,
hvad der findes og hvad der fatles i Menigheds-Brevene; og
hertil kommer, at i Titus-Brevet, som er det sikreste, flyder Bi
skoppen igjen sammen med de ældste. Endelig omtales Biskop
pen i alt Fald paa begge Steder ingenlunde som den, Embedet
kan eller skal give nogen Værdighed, men som den, der ved
sine Egenskaber og sin bekjendte kristelige Vandel skal give
Embedet Værdighed, saa derved forudsættes baade frit Valg og
et i alle Maader frit Forhold.
Kommer vi nu til de ældstes Vidnesbyrd om Bispens vir
kelige Stilling i Menigheden, da staar vi midt i Tvisten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
