Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
skrift om, hvorledes Menigheden skulde betragte og Lærerne
benytte Apostlernes skriftlige Efterladenskab ; men derimod
findes der en mærkelig Advarsel imod alle baade mundtlige og
skriftlige Ytringer af falsk og uægte Apostoliskhed, ja, den Apo
stel, som ret egentlig maa kaldes den Helligaands Haandskriver
til Menigheden, Apostelen Pavlus, finder det endogsaa nødven
digt at gjøre sit egenhændige Navne-Træk til det eneste sikre
Kjendemærke paa hans ægte Breve: » Hilsen med min, Pavli
Haand, som er Tegnet paa hvert Brev, saaledes skriver jeg*.
Det er fremdeles mærkeligt, at det eneste Sted, hvor Aposte
len Pavlus ytrer sig tydelig om de kristnes Forhold til den
gamle Pagts Bog, findes ikke i noget af hans Breve til Menig
hederne, men kun i et af Brevene til hans fortrolige Ven og Di
sipel, Timoteus (2 Tim. 3, 15. 16); thi saadanne fortrolige Ven
ne-Breve kunde aldrig med rette tillægges samme apostoliske
Myndighed som Menigheds-Brevene ; ikke heller kunde man i
den følgende Tid, uden selv at have set Haandskriften, være
saa sikker paa Breves Ægthed, som ventelig ikke var læste
offentlig; og det er endelig højst mærkeligt, at selv i et saadant
mindre sikkert apostolisk Venne-Brev findes kun den Forsik
ring, at hele Jødernes hellige Skrift, under Forudsætning af den
kristne Tro, kan gjøre klog paa Guds Frelse og er nyttig til
Lærdom, til Bevisning, til Rettelse og i det hele til Guds-Men
neskets Opdragelse i Retfærdighed, saa det kan blive velskabt
og uddannet til al god Gjerning ; thi heraf følger vist nok, at
dersom Pavlus kunde og vilde ytret sig om den ny Pagts Bog,
som ikke endnu var til, da vilde han i det højeste have givet
den det samme Lov, og vilde aldrig tillagt den mindste lovgi
vende Myndighed, endsige udgivet den enten for Kristen-Troens
Kilde eller Kristen-Troens Grund.
Spørger vi nu Biskop Irenæus om, hvordan de ældste
Bisper betragtede og benyttede den hellige Skrift, da finder vi,
som en følgelig Sag, at det ene var de fire, for ægte antagne
Evangelie-Bøger, de brugte til at oplyse Menigheden om Her
rens Liv og Levned, Ord og underlige Gjerninger; men at de
til Lærdom og Bevis, til Formaning og Spaadom brugte Loven
og Profeterne med Apostel-Skriften i Flæng; medens det kun
var Kjætter-Høvdingerne, der enten forkastede den gamle Pagts
Bog, eller misbrugte flere eller færre Dele af det saakaldte ny
Testamente til en saakaldt kristelig Lovbog og Rettesnor for
Troen og Menigheden ; og at Bisperne tvært imod kjækt stillede
Tros-Bekjendelsen ved Daaben og Apostlernes Lærdom, som
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
