Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
175
men gjør dog kjendelig for hvem der har Øren at høre med,
som et Guds Lam, der bærer Verdens Synd. Bispen derimod,
som, skjønt han har Mund og Mæle, ikke kan sige os, hvor han
kommer fra og hvor han skal hen, gjør med sin bispelige Myn
dighed Fordring paa, at vi skal følge ham i Blinde, med den
Tro, at vor Herre har betrot ham Himmeriges og Helvedes Nøg
ler, saa han kan lukke op, saa ingen lukker i, og lukke i, saa
ingen lukker op.
Skjønt vi derfor ikke tør nægte, at Apostelen Petrus efter
Johannes’ 21de maa kaldes den første kristelige Hyrde og Bi
skop under Herrens eget Ærke-Bispedømme, saa beviser dog
blandt andet Apostelen Pavli Modstand imod ham, da han var
at laste, at Herren hverken havde forlenet ham med pavelig
Ufejlbarhed eller med bispelig Myndighed ; og om vi end finder
den myndige Biskops Oprindelse saa ældgammel og gaadefuld,
at vi ikke ret tør bryde Staven over ham, saa ser vi dog strax,
at hans mageløse Højærværdighed baade staar paa en meget
glat Skraaning, og er, som en Slags Mellemmand mellem Her
ren og hans Menighed, en meget farlig Person baade for sig
selv og for Menigheden; saa uundværlig kan han umulig
være altid og alle Vegne, men maa tvært imod, hvor hans Myn
dighed vilde laane mindste Understøttelse af den verdslige
Magt, helst undværes, saa vi Smaa-Kristne i Danmark har med
det blotte og bare Navn beholdt mer end nok af Bispen.
Det bliver os derfor klart nok, hvorfor Apostelen Pavlus slet
ikke nævner Biskoppen i sine Menigheds-Breve ; men at han
dog omtaler ham i sine Venne-Breve til Timoteus og Titus, kan
vi forklare deraf, at en saadan Formand, Forstander og Dom
mer var en borgerlig Nødvendighed for Menigheden i alle
sine Afdelinger, hvor den, udenfor Jødeland, stod saa godt
som udelukt af det borgerlige Selskab og udsat for al mulig
Plage og Fortræd.
Hvad jeg nemlig en Gang ligesom i forbigaaende har berørt,
maa jeg her med Flid lægge Vægt paa : at den kristne Frime
nigheds Stilling i Hedninge-Verdenen lignede og vil, til Herren
kommer, altid ligne Jødefolkets efter Moses’ og Josvas Bort
gang, i, hvad vi kalder Dommer-Tiden, og at Bisperne der
for maa betragtes som frit valgte Forstandere og Dommere,
eller efter vor daglige Talemaade: som kommunale Embeds
mænd ; og vi behøver blot at tænke os selv udtraadte af Stats-
Kirken, for at se, at en saadan Formand med afgjørende Myn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
