Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
176
dighed i en større eller mindre Kreds vilde være os uundvær
lig, saa at, hvor mislig og farlig vi end fandt hans Stilling,
maatte vi dog, for den borgerlige Ordens, Sikkerheds, Freds og
Enigheds Skyld, vælge en saadan, og anse saa vel Skaaret, hans
Stilling gjorde i Enkeltmandens Frihed, som Farerne for et
nødvendigt Onde, der kun maatte formindskes ved et omhygge
ligt Valg efter de Regler, Apostelen Pavlus med Flid har fore
skrevet.
Dette, at det er med et kristeligt Bispedømme, som med et
kristeligt Ægteskab : at dets Kristelighed ikke beror paa nogen
Indvielse, men paa det fri Valg og paa vedkommendes kristne
Tro og Hjærtelag, det har vel i flere Aarhundreder været al
deles glemt, da de engelske saa vel som de romerske Bisper
udlede deres Myndighed først og sidst aflndvielsen, hvor
med de paastaar den uafbrudt skal være forplantet til dem lige
fra Apostlerne; men man har dog aldrig kunnet glemme, at til
en ordentlig Biskop hørte et frit Valg, i det mindste af de æld
ste, og endnu i det tolvte Aarhundrede indrømmede Peter Lom
bard, sin Tids teologiske Orakel, som selv var Biskop i Paris,
at Bispedømmet udsprang ikke af en højere Indvielses-Grad
(ordo), men af en Embeds-Stilling (officium).
Heraf vil det være klart, a t en saakaldt kristelig Biskop i en
Stats-Kirke, som vælges enten af den verdslige Øvrighed
eller af verdslige Provster og Sognepræster, kun, som de en
gelske Bisper, er en verdslig Hyrde og en aandelig Uting for
det aandelige Folk, og at den overhængende Fare ved Bispe-
Stillingen i en kristelig Fri menighed er den, at Bispen næ
sten nødvendig anser sig selv og anses for en Slags Statholder i
Kristi Rige, der, ligesom Ypperstepræsten hos Jøderne, kan og
skal være Mellemmand og Mægler mellem Folket og den usyn
lige Konge, altsaa her mellem Kristus og Menigheden, uden at
han dog, som den Helligaand, kan forene dem i sig.
Dette, at Bispen altid, ligesom Paven i Rom, fristes til, hvad
Apostelen Pavlus skarpt men rettelig kalder: at » falde i Djæve
lens Snare<, ved at anse sig for den Helligaand selv eller for
hans Afløser, eller dog for en Apostoliker med langt større
aandelig Myndighed, end nogen enkelt blandt Apostlerne øvede
eller tilegnede sig, det gjør Bispe-Stillingen gjennemgribende
farlig for hele det kristelige Liv og klarlig for hele Oplysnings-
Værket i Menigheden, som ene kan bestyres af den Hellig
aand og skal besørges frit af dem, den Helligaand dertil kal
der, oplyser, udruster, og giver Vidnesbyrd hos Menigheden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
