Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
Grundtvigs udv. Skrifter X 177 12
Man kan nemlig nok tænke sig en Biskop i en kristelig Fri
menighed, som kun var valgt og havde kun Myndighed til at
ordne saa vel hele Menighedens som de enkelte Medlemmers
Forhold til Lands-Loven og den verdslige Øvrighed, samt til
at dømme i Tvistighederne mellem Menigheds-Lemmerne om
verdslige Ting, medens han kun efter Daabs-Pagten og med
Menighedens Samtykke kunde sætte nogen i den store Band
som Kjættere eller Kristus-Fjender; men dels har slige parla
mentariske Indskrænkninger af den udøvende Magts Myndig
hed i Virkeligheden ikke stort at betyde, og dels kan Bispen
ikke til Gavns sørge for den verdslige Orden og Ærbarhed hos
Menigheden, uden at raade temmelig frit for den lille Band
eller Udelukkelsen fra Nadveren, og i en vis Grad for Menig
hedens offentlige Forsamlinger med Talerne og Sangene i dem ;
saa her vil han, under Paaskud af Farerne for, hvad man kal
der »den gode Orden og den offentlige Moral«, kunne gjøre
mange Bestemmelser, som ikke blot krænker Enkeltmandens
aandelige Ret og Frihed, men kan gjøre uberegnelig Skade for
Kristen-Livets og den kristelige Oplysnings Sag.
Biskoppen vil nemlig vist nok altid paastaa sin og dermed
den kristelige Lærers Ret til, efter bedste Overbevisning og paa
eget Ansvar for Herren og Aanden, at bedømme, hvad der er
ægte Apostel-Skrift og apostolisk Lærdom, nåar han kun ikke
bringer det i Strid med vor apostoliske Tros-Bekjendelse og
Indstiftelses-Ordene ved Daaben og Nadveren ; men da Biskop
pen selv maa antages at have en vis Overbevisning om den
apostoliske Skrift og Lærdom, saa er det et stort Spørgsmaal,
om han vil taale, at nogen Lærer i hans Stift følger og udtaler
en modsat eller meget afvigende Overbevisning, eller om han
ikke snarere, som alle de gamle Bisper, vi kjender, vil anse det
ikke blot for sin Ret, men for sin Pligt, at nægte alle dem of
fentlig Talefrihed i sit Stift, der ikke enten med en vis Lære-
Forskrift er indviede af ham eller vil dog rette sig efter For
skriften.
Vel er Faren herved noget mindre, nåar en Biskops Stift,
som i Begyndelsen og sikkert i Enden, kun bestaar af hans
Hjemsted og den nærmeste Omegn, og Bisperne staar uafhæn
gige af hinanden, som i ældgamle Dage; men Egenkjærligheden
vil altid friste Bisperne i hvert Land eller større Omkreds til,
for at sikre deres Myndighed, hver i sit Stift, enten at vælge sig
en Ærkebisp, som ikke er Jesus Kristus, eller til at enes med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
