Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
188
da gjaldt for dyb Visdom at udlede hele den ny Oplysning og
Dannelse fra Araberne i Spanien, altsaa fra Alkoranen.
Udbredelsen af Daab og Kristendom med det haandgribelige
Sværd, som netop Karl-Magnus højtidelig stemplede til et gude
ligt Storværk, er da ogsaa ægte mahomedansk og saa klar anti
kristelig, at skjønt den kan have ligget den frankiske Kejser
nær nok, da han efter sine Lovtaleres Sigende beseglede alle
sine Kongebreve med sin Sværd- Knap, saa har han dog sikkert,
om end ikke fuldvitterlig, lært den af Mahomed, da vi veed, at
denne Slags Nød-Daab var Kejserens angelske Læremester
Ælkvin (Alcuinus) en Vederstyggelighed.
At man desuagtet, saa vel i den saakaldte Kirkehistorie, som
i Verdenshistorien, ikke blot har kastet sin Kjærligheds-Kaabe
over Tyrke-Daaben, men har endog lovprist Karl-Magnus, som
Saxernes og vores egentlige Apostel, og Stamfaderen til al
aandelig Udvikling i den ny Kristenhed, det er vist nok des
værre sandt, og er saa meget sørgeligere, som man, ved saa
ledes at gaa avet om Kirken og forskrive sig til Uaanden, gjorde
saa vidt muligt baade den saxiske Reformation og alle dens
Følger til Uaandens Værk i Steden for vor Herres.
Derfor har jeg tit nok, men hidtil hartad forgjæves, indskær
pet, at om aldrig for andet, saa dog for den gotiske og prote
stantiske Kristenheds egen Æres Skyld, maatte dens højlærde
endelig holde op med at trodse og lemlæste Kirkehistorien, ved
paa egen Haand at flytte den store Overgang fra den gamle til
den ny Kristenhed hele to Aarhundreder frem : fra Slutningen
af det sjette til Slutningen af det otlende Aarhundrede, og saa
lade Overgangen ske med det verdslige Sværd og det bare Vand,
i Steden for med det aandelige Sværd og den fri Daab af Vand
og Aand.
Da dette imidlertid kun skal oplyses, lastes og rettes for Kri
stendommens og Historiens, eller rettere for Herrens og hans
Menigheds Skyld, ingenlunde for at holde en ægyptisk Retter
gang med de stakkels Historieskrivere i de dødes Rige, saa skal
vi ikke blot lade det staa ved sit Værd, om de har nogen Und
skyldning for deres uforsvarlige Misgreb og Misgjerning, men
vi skal med Flid bemærke, at kunde noget undskylde dem, da
maatte det være den mageløs sørgelige Skæbne, der i det ellevte
Aarhundrede traf den højbaarne angelske Folke-Stam
me, dens Modersmaal og Skriftsprog, med alle dens kirkelige,
borgerlige og skolemesterlige Indretninger. Denne, saa vidt jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
