Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
189
veed, mageløse Ødelæggelsens Vederstyggelighed, som Tyskerne
naturligvis helst tilskriver os stakkels Danskere, som i Be
gyndelsen af det ellevte Aarhundrede unægtelig hærgede og
indtog Engelland, kan nemlig Normannerne fra Slutningen
af det ellevte Aarhundrede umulig fralægge sig; thi ikke blot
gaar der Syn for Sagn om det fransk-normanniske Herskab i
det ny-engelske Sprog og Middelalderens mangfoldige Spor,
men de engelske Historieskrivere i Middelalderen har selv op
lyst, at medens Knud den store lod alting blive, som han fandt
det, og gjorde sit bedste for selv at blive en fuldstændig engelsk
Gentleman, saa vendte derimod Viljam Bastard op og ned paa
alt, forvandlede store beboede Landstrækninger til kongelige
Dyrehaver og delte Resten mellem sine normanniske Baroner
og Prælater, udelukte Anglerne fra alle Æresposter, gjorde sit
Fransk til Engellands Skriftsprog og Lovsprog, og lukkede alle
angelske Skoler, saa det mest oplyste og dannede Folk i sin
Tid kastedes med et Dommedags-Slag tilbage i Barbariet.
Heraf blev nemlig Følgen, at da Anglerne under Edvarderne
i det fjortende Aarhundrede igjen dukkede op og begyndte at
rejse Hovedet som Engelskmænd, da var ikke blot den stør
ste Del af deres gamle Skrift paa Modersmaalet forgaaet, men
Engelskmændene var blevet saa fremmede for deres egen store
Fortid med sin Udvikling, at de lærdeste kun meget daarlig
kunde stave sig igjennem en gammel angelsk Bog, og Folket
lod sig let indbilde, at deres angelske Forfædre havde været raa
Barbarer, saa Normannen med sit Jærnspir, trods al sin Haard
hed og Grusomhed, havde unægtelig store Fortjenester af deres
første Skridt til menneskelig Orden og Dannelse. Dette var
endnu for 30 Aar siden, da jeg først gjæstede Engelland, den
herskende Betragtning, med dyb Ringeagt for den angelske Kri
stendom, Poesi, boglige Kunst og Oplysning ; saa det er først
siden den Tid, man i Engelland selv har begyndt at samle og
udgive Levningerne af den gammel-angelske Litteratur, som
uimodsigelig beviser, at, som sagt, i tre af Middelalderens Aar
hundreder (700—1000) var Anglernes aandelige Udvikling et
enestaaende Særsyn, der vel vanskelig lader sig forklare af de
skrøbelige Lerkar, hvori Kristendommens Klenodie var dem
bragt, men havde dog aabenbar dette Klenodie sin Tilværelse
at takke.
Jeg maa herved endnu berøre den Besynderlighed, der især
for os Danskere maa være mærkværdig og uforglemmelig : at
det var et angelsk Heltedigt, Bjovulfs- Dråpen, som, ved i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
