- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Tiende Bind /
196

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirke-Spejl
196
Slangen af sin Mund skød efter hende. Denne Spaadom klarer
sig nemlig ved Betragtningen af I slam ismens Fødsel samti
dig med Menighedens Udvandring fra den dannede Verden i
Romer-Riget til de raa Folk i Nørreleden, som den siden har
færdedes og endnu færdes iblandt, og [hvor den] har kummerlig
nok fristet Livet, men dog alt gjort kjendelige Trin op ad den
lige saa menneskelige som kristelige Livs-Stige.
Ogsaa dette Ophold i Folke-Ørken, og Opstigningen ad den
samme aandelige Livs-Trappe, hvorpaa Nedstigningen fra Jeru
salem til Rom skete i den gamle Kristenhed, er jo et stort Guds-
Under, der udkrævede Ørkens Omskabelse til en frugtbar Mark
og til en dannet Verden, efter den gamles Forbillede, men med
en ny Livs-Kraft, der, menneskelig talt, stilede i samme Retning
som Herrens og hans Menigheds Aand, altsaa til Menneske-
Livets Forklaring og Herliggjørelse; men det er et Underværk,
der sker ved guddommelige Midler paa en menneske-naturlig
Maade, hvorved ikke blot den kristne Menighed har faaet Op
lysnings-Tid til fælles med den gamle Menneske-Slægt, men
den gamle Menneske-Slægt er ogsaa paa Forstandens Enemær
ker kommen saa vidt jævnsides med den ny, at de kan forståa
hinanden — ligesom den rige Verdensmand og den rige Guds
mand Abraham i Hades — og blive sig deres Forhold baade til
Gud og Verden og til hinanden klart bevidste. Det er derfor i
sin Orden, at der er gaaet omtrent lige saa lang Tid mellem
Apostlerne og os, som mellem Ebræernes Stamfædre (Patriar
ker) og Kristus, da noget lignende maatte foregaa ved Moses’
Oplærelse i al Ægypternes Visdom og det jødiske Verdens-
Folks aandelige Udvikling til det Trin, hvorpaa en Davids-Dat
ter blev Guds Søns Moder, og hvorpaa Jødernes skriftkloge,
baade Farisæer og Saducæer, kunde tale med Kristus og med
Bevidsthed modtage eller forskyde ham.
Ethvert Menneske-Folk har nemlig, ligesom Menneske-Slæg
ten over og i dem alle, og som Enkeltmanden under og i dem
hver især, nødvendig baade en fælles Menneskelighed, Men
neske-Natur, og et ensartet Levnedsløb, Historie, saa man hos
det danske, saa vel som hos det jødiske Folk, vel ikke lige saa
klart, men dog kjendelig nok, kan og maa skjelne mellem en
Indbildningens, en Følelsens og en Forstandens Tid, som vi,
nåar vi med Bevidsthed lever vor Alder ud, gjenfinder hos os
selv, som Menneskelivets saakaldte haarde Skæbne, mod hvil
ken’man omsonst sig stræber at bevæbne; da disse tre menne
skelige Aarstider jo er, hvad vi i daglig Tale kalder Ungdom,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:32:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/10/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free