Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
197
Manddom og Alderdom, og i Billedsproget: Våar, Sommer og
Vinter, eller Sølvets, Kobberets og Jærnets Alder. Jo større
imidlertid Livs-Forholdene er, des kjendeligere er nødvendig
Omskiftelserne, og derfor har man i Verdens-Historien alt længe
været enig om, at forholdsvis var hele Oldtiden lige saa vist
Indbildnings- Kraftens, og Middelalderen Følelsens, som Ny
aarstiden er Forstandens (Intelligensens) Raaderum; saa det
er kun af Uforstand paa Menneske-Livet under alle Skikkelser
og Misforstand af Kristen-Livet, ens til alle Tider, man har ind
bildt sig, at det var Kristendommen, der gjorde Middelalderen
til Følelses-Tid, og at det var den klassiske Litteratur, der gjor
de Nyaarstiden til Oplysningens Alder; da det tvært imod var
Kristendommen, der saa vidt muligt fornedrede sig til Hedning-
Mennesket i Hjærte-Tiden, og lod i betimelig Tid sit Lys gjen
nembryde Mørket, saa den, ligesom Hedning-Apostelen, for at
vinde nogle, gjorde sig til alt for alle.
Da nu imidlertid Menneske-Slægten kun har kjendelig Skik
kelse i Hoved Folkene, og lever kun i dem, for saa vidt som de
underordner dem dens Grundlov, saa fandt Kristendommen det
menneskelige Folkeliv saa godt som uddøt i den gamle Verden,
der i alle Maader havde forløbet sig, og derved naat sin Skranke
langt fra Maalet. Selv hos Jøderne var nemlig den aandelige
Menneske-Følelse omtrent udtømt i Makkabæer-Tiden, saa den
fandtes i Tidens Fylde, da den skulde bestige Dronning-Stolen,
kun spredt, især hos Kvinderne og deres Dronning Maria-Mø;
medens Følelsen hos Græker og Romere var hartad udeluk
kende kjødelig og dyrisk, og deres forhastede Vidskab derfor
endnu mere hjærteløs end aandløs; saa i dette Hedenskab
kunde Kristendommen umulig blive folkelig, men maatte
sætte Livet til under et sørgeligt Martyrium, blodigt paa Tor
vene og dødblegt i Klosteret.
Anderledes var det med det højnordiske Hedenskab,
der aabenbar af det guddommelige Forsyn var skjult og gjemt
i Oldtiden, for i Middelalderen og Nyaarstiden at være ligesom
en Nødhjælp baade ved det gamle og det ny Menneskelivs Fort
sættelse. I sine yderste Omrids saae man det strax, da man i
Oplysnings-Tiden fæstede Øje paa Verdens-Historiens Gang:
at det var en Kraft fra Norden, der ved Folke-Vandringen gjen
fødte Menneske-Livet i det forkjælede Syden, og at det igjen
var Kristendommens Indvandring i Nørreleden, der tæmmede
det nordiske Vildskab, saa Raaheden efterhaanden maatte vige
for Sydens Dannelse ; men saa vel i Kirkens som i Verdens Hi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
