Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
200
XVIII.
Hvad jeg hidtil stræbte at stille Dem for Øje, var dels Vejen,
som den levende Kristendom, Herren og hans Menighed, virke
lig har gaaet fra Rom til os, og fra det syvende Aarhundrede til
det nittende, og dels de Grunde, vi kan opdage baade til, at
denne Vej blev valgt, og at den hidtil blev meget længere i Ti
den end i Rummet; thi at Kristendommen, der i sin første
Menneske-Alder ikke blot udbredte sig >fra Havet til Floden<,
fra Middelhavet til Evfrat, men tillige fra Jerusalem til Rom og
vel trindt om Middelhavet, i hvad Romerne kaldte »alVerden«,
at den paa 400 Aar, fra 600 til Tusendaaret, udbredte sig fra
Italien til Island, — det maa jo forholdsvis synes tarveligt nok;
og at den siden i hele 500 Aar, til den saxiske Reformation, var
verdslig talt omtrent stillestaaende, og gik i aandelig Forstand
snarere tilbage end fremad, saa man mærkede bestandig min
dre til den i det daglige Liv, det synes kun at vise ringe Livs
kraft, indtil man ved at sammenligne Kristendommen med
andre saakaldte Aabenbaringers Historie ser, at hele dens Liv
paa Jorden er dog guddommelig mageløst, og er især blevet det
ved sin lange Bane og sine Kæmpeskridt i Alderdommen.
Hoved-Grunden til Langdraget finder jeg derfor hverken med
Papisterne i Djævelskabets Overmagt eller med Protestanterne
i et anti-kristeligt Pavedoms Træskhed, men i det gamle Men
neskes Vilkaar og i den levende Krislendoms, Herrens og hans
Menigheds, Forhold til Menneskeheden i det hele og til den
menneskelige Folkelighed baade i Jødedommet og i Heden
skabet, og henviser i den Henseende til vor Herres Jesu Kristi
personlige Menneske-Liv, der aabenbar ikke blot var Mose-
Loven, men endnu fuldere Menneskelighedens uforanderlige
Natur-Lov undergivet, og kunde derfor lige saa lidt være denne
Lovs Afskaffelse, maatte lige saa vel være denne Lovs Opfyl
delse i, hvad vi maa kalde Herrens Aands-Dage, som i,
hvad vi kalder hans Kjøds-Dage; saa at, nåar man kjendte
Loven for Menneske-Livets Udvikling i det menneskelige Lev
nedsløb under alle Skikkelser, kjendte Menneske-Livets time
lige Maal, og kjendte det Udviklings-Trin, hvorpaa det gamle
Menneske-Liv i Hedenskabet stod ved Kristendommens Ind
trædelse i Verden, da maatte man ogsaa kunne gættet sig baade
til Kristendommens Vej paa Jorden og til den Udvikling, der
under de givne Omstændigheder kunde times Menigheds-Livet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
