Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
199
hun stadig begræder med gyldne Taarer, og paa hvis Hjem
komst hun venter lige saa trøstig, som Odin paa Balders Op
vækkelse.
At nu denne æventyrlige Hjærtelighed umulig kunde give det
menneskelige Hverdagsliv en tilsvarende Skikkelse, er klart
nok ; saa det kan ikke undre os, at vi selv ide danske Oldsagn,
om Sigrid og Signe, kun finde matte Spor deraf; men selv hvor
vor sikre Folke-Historie begynder, finder vi dog i Tyra Dane
bod en mageløs Hjærtelighed paa den danske Trone; og det er
lige vist, at Kristendommen i vort Norden fandt et anderledes
Hjærterum end i Syden, og anderledes baade Tanke om og
Trang til en menneskelig Oplysning, der tog Hjærtet med og
stilede paa en Forklaring af hele det menneskelige Levnedsløb,
fra Tidens Fødsel til dens Ende.
Vexel-Virkningen mellem den gamle Kristenhed og det nor
diske Hedenskab, lærer nu Historien med og uden Kirketitel
os, gik for sig paa to Maader: dels derved, at to nordiske Stam
mer, Goter, hvortil Frankerne hørte, og Normanner, ind
vandrede i den gamle Kristenhed, ombyttede deres Modersmaal
med de gamle Indbyggeres og antog lidt før eller lidt senere
Kristendommen, som de forefandt den, og dels derved, at
Kristendommen opsøgte en tredje nordisk Hovedstamme, Ang
lerne, som havde lejret sig paa den gamle Kristenheds Græn
ser, men uden at de enten ombyttede deres Modersmaal med
de gamle Indbyggeres eller antog Kristendommen, som de hos
Vælskmændene fandt den.
Ved Blodblandingen i Syden og Vesten fik nu den kjødelige
Følelse for en Tid et kristeligt Skin, en aandig Gjenstand og et
storladent Præg, som udmærker Kirke-Riget, Kors-Toget, Rid
derligheden og Kunst-Fliden; saa hos Frankerne fik den
gamle Adam en anderledes glimrende og menneskelig Middel
alder end hos Bysantinerne, der drømte, de i Tusendaars-Riget
havde naaet den højeste rolige Klarhed, som Gog og Magog
hverken kunde opnaa eller forstyrre; men det var dog kun i
den ny Kristenhed, skabt af Ordet i Nørreleden selv, at der
fandtes Hjærterum for den levende Kristen-Tro, der i Oplys
nings-Tiden skulde gjenføde Guds Herligheds Haab med uni
versal-historisk Vidskab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
