Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
203
at betyde. Da styrtede Kongen som lynslaaet til Jorden, og da
Pavlin løftede ham op, sagde han, at nu vilde han døbes, men
dog først prøve paa at faa nogle gode Venner med sig til
Daaben.
Ved denne Lejlighed hører vi, at en ubenævnt af Kongens
fortrolige indklædte sit Raad i de mærkværdige Ord: »Kan den
ny Lære give os nogen sikker Trøst for Evigheden, da kan vi
højlig trænge til den; thi vort Liv i denne Verden er i en Lig
nelse ligesom den lille Fugls Vilkaar, der ved Vinters Tide kan
flyve gjennem din lune Hal, ind ad den ene Glug og ud ad den
anden; thi for Øjeblikket har Fuglen det godt, men det er og
saa alt.« Odins-Præsten Kæfs Ord var imidlertid endnu
mærkværdigere ; thi han sagde strax: »Ja, vil Kristus hjælpe
dem, der tror paa ham, da er han bedre end vore gamle Guder;
thi ingen kan have dyrket ham ivrigere end jeg, men dog har
jeg aldrig mærket noget til deres Gunst eller Hjælp < ; og da han
derpaa af Pavlin havde faaet nøjere Underretning om Kristi
Evangelium, da bekjendte han aabenlydt : » Her, kan jeg skjønne,
er Sandhed om det evige Liv og Saligheden, i Steden for, at jo
mer jeg søgte Sandheden i vor gamle Tro, des mindre fandt jeg
den.«
Her ser vi nemlig en hedensk Afguds-Præst, der ikke blot
satte Pris paa det evige Liv, men hvem det ogsaa for Alvor var
omaandeligSandhedat gjøre, saa ingen Myter kunde stille
ham til Freds; og jeg har i Kirkehistorien lige saa lidt hos no
gen Afgudspræst fundet Mage til Kæfs Ord, som til hans føl
gende dermed overensstemmende højtidelige Handling, da han,
som efter sin hedenske Lov hverken maatte bære Vaaben eller
ride nogen Hingst, klædte sig i fuld Rustning, besteg Kongens
Strids-Hingst og skød sit Spyd til det store Gudehus i Gudmund
ham, ikke langt fra Wigton i Kumberland, hvormed han høj
tidelig indviede det til Brand og Nedbrydelse.
Uagtet det nu i denne Sammenhæng kan være os omtrent
det samme, enten vi veed det eller ikke: hvorfor netop Pav
lins Haandspaalæggelse og Spørgsmaal rørte Kong Edvins
Hjærte saa dybt, da jo Rørelsen er lige vis og mærkelig, saa er
det nok værdt at vide; og da jeg ikke har fundet det nøjagtig
fortalt i nogen nyere Kirkehistorie, maa jeg sige Dem, hvad der
staar at læse hos Beda. Kong Edvin havde nemlig i sin Ung
dom været landflygtig og var til sidst tyt til Kong Redvald i
Østangel, som havde lovet ham Beskyttelse, men som, da den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
