Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
206
muntert og fornøjeligt, at han skjæmtede lige til han døde, saa
Folk i Førstningen trode, han laa kun og lurede lidt.
Med den lille Bemærkning, at Folk deri tog mærkelig fejl, da
Kædmund ikke til den Dag i Dag er vaagnet i den angelske
Højkirke, til enten at fortsætte eller forklare sit bibelhistoriske
Kvad, maa vi nu lave os til at gaa videre med Kristendommen
til Hedenskabet i Frisland og Saxland, hvor vi i Løbet af
det ottende Aarhundrede ser tre høje Bispestole rejse sig, i
Utrecht, i Maints og i Bremen, alle beklædte af angelske
Munke, som følgelig ikke blot gjorde evangeliske Udenlands-
Rejser, men udvandrede fra Hjemmet.
Saadanne Udvandringer til Bosættelse udenlands er hos Kri
sten-Folket, som hos alle Folkeferd, Tegn til, at Folke-Livet i
Hjemmet er i Færd med at uddø eller gaa i Staa; og hvad enten
vi spørger paa Øen om Fortsættelsen af Bedas Kirkehistorie,
om Kædmunds og Aldhelms Sønner i Aanden, eller om andre
Tegn paa Udvikling i det kristne Menigheds-Liv hos Anglerne,
da faar vi intet Svar, der efter Ordsproget dog ogsaa er et Svar,
da det viser, at der intet er at nævne.
Den gamle Verdens Dannelse vedblev nemlig vel at gjøre Frem
skridt hos Anglerne lige til Alfred den stores Dage, som endte
Aar 900; men skal vi nogen Sinde blive kloge paa det ny, kri
stelige Menneske-Liv, maa vi endelig lære at skjelne det skarpt
fra det gamle, selv hvor de, som i den ny Kristenhed, synes
uadskillelige ; thi Fremgangen til, hvad man i den gamle Kri
stenhed kaldte Dannelse og Lærdom, var saa langt fra at følges
af kristelig Væxt, at denne saakaldte Dannelse og Oplysning
snarere udtømte den fornyede Livs-Kraft og førte bort fra den
ny Livs-Kilde.
Dette viser sig da ogsaa klarlig i de angelske Prædiken
bøger paa Modersmaalet fra det tiende og ellevte Aarhundrede,
som vi dog endelig i det nittende har faaet paa Prent, saa vi
kan se, hvad der da hos Anglerne gjaldt for kristelig Oplysning
ogFuldkommenhed ; og skjønt jeg ikke kan rose mig af at have
læst det hele, saa har jeg dog læst det halve med Opmærksom
hed, og tør tro, det er nok, til ikke at gjøre de angelske Prædi
kanter Uret.
Jeg har saaledes med stor Fornøjelse set, at det angelske
Bogsprog, som Nordens Aand med Kristendommens Hjælp
havde skabt, ogsaa ved samme Hjælp var ganske anderledes
udviklet i folkelig Retning med Fynd og Livlighed, end det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
