Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
215
Saaledes slåp vi da i det gamle Aar taalelig med Kristendom
men fra Rom, om ikke til Danmark, saa dog til Elben, og med
Guds Hjælp kommer vi da snart i det næste Aar baade over
Elben, Ejderen og Øresund, og selv til Island, hvor Udviklingen
paa Modersmaalet, som begyndte hos Anglerne, naade sin Høj
de i Middelalderen; og nåar saaledes den Taage, der har ind
hyllet Livet fra det syvende til det trettende Aarhundrede, er
henvejret, da vil vi finde Resten af Middelalderens Kirkestorie
lys nok, nåar den ellers var god nok.
XX.
Kristendommens Forplantelse til vort Høj norden i det
niende, tiende og ellevte Aarhundrede er vist nok hidtil i Kirke
historien bleven lige saa flygtig berørt, som den samtidige Ind
førelse af en saakaldt kristelig Gudsdyrkelse eller Kirketjeneste
i Rusland, Polen, Bømen og Mæren ; saa her gjælder Ordspro
get: at de maa rose dem selv, der har slemme Naboer; men
ganske uskyldige har vi dog heller ikke selv været deri, da det
her kun er Islænderne, som i Middelalderens Læseverden har
givet glimrende Beviser paa Kristendommens Fortjeneste af
deres Dannelse, og vi ligesom med Flid har skjult det for Ver
den, at vi havde en ejendommelig Opfattelse lige saa vel af Kri
stendommens, som af hele Menneske-Livets Historie.
Naar vi derfor nu ogsaa i denne Henseende begynder at rejse
Hovedet i Vejret, da maa vi ikke andet vente, end at vore tyske
Skolemestre paa Timen vil dømme os til at staa Skoleret, som
ryggesløse Poge, der ikke blot vil være klogere end deres Lære
mester, men gjør aabent Oprør imod ham, og dermed tillige
imod den eneste saliggjørende Videnskabelighed, som Tyskerne
enten har skabt af intet, eller har dog evindelig forpagtet ; men
vover vi endnu at besidde og forsvare den jydske Halvø, som
Guds og vort eget, skjønt Tyskerne paastaar, det er et aaben
bart Rov fra dem, saa maa vi dog sagtens have Mod til at be
holde vort eget Hoved for os selv, da det er noget, som Tyskerne
hverken vil eje eller have, og vi dog ser, det kan gjøre os og
vore Børn efter os langt mere baade Gavn og Glæde, end selv
Tyskerne mægter at beskrive.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
