Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
214
Tyskland, som ventelig er fra den saxiske Tid i det tiende og
ellevte Aarhundrede; men skjønt disse gamle Penneprøver
giver noksom Bevis paa, at Nord-Tyskerne, efter Anglernes
Exempel og Tilskyndelse, ogsaa begyndte at gjøre et Skrift
sprog af deres Modersmaal, saa er det dog et ganske andet
Spørgsmaal, om disse Levninger forslaar til at kaste lidt mere
Lys paa den tyske Arilds- Kirke; saa det Spørgsmaal drister
jeg mig endnu ikke til at besvare. Dels kjender jeg nemlig ikke
nær saa meget til Tyskernes som til Anglernes gamle Skrift, og
dels er der af det, jeg kjender noget til, hverken oldtyske Præ
dikener eller mer end et eneste Stykke, der røber mindste Liv
og Aand. Det saakaldte Ot freds Evangelium er nemlig kun
en evangelisk Rimstok, saa tør og stiv og farveløs som vel mu
ligt; og den lille Bibelhistorie, som gaar fra Johannes den Dø
ber til Herrens Himmelfart, og som man kalder «Frelseren*
(der Heiland), er en ny Gaade, der endnu venter paa sin Løs
ning. Dette mærkværdige Efterladenskab, som Lutheranerne
alt i Reformations-Tiden (Flacius) blev opmærksomme paa,
men som dog først kom for Lyset 1830, har nemlig, ligesom
Kædmunds Bibelhistorie, Bogstav-Rim helt igjennem og er i
Angel-Skjaldenes blomstrende Stil, som Nytyskerne slet ikke
synes selv at ville kjendes ved; saa man falder snarest paa, at
det enten er en maadelig Fortyskning af et angelsk Kvad, eller
en Angel-Skjalds lidt ubehjælpelige Forsøg paa at skrive Old
saxisk; og i begge Tilfælde vilde den Oplysning, det kunde give
os om oldsaxisk Kristendom, ej være synderlig stor. Er imid
lertid Kvadet virkelig, som Flacius, man veed ikke med hvad
Hjemmel, paastod, et Værk af en oldsaxisk Skjald, der ligesom
Kædmund sov sig til Harpen, da vilde det være meget lærerigt;
og jegtøringenlunde nægte Muligheden deraf, ikke blot fordi Bru
gen af Ordet »Muspel« og flere synes at hentyde paa et særeget
Forhold til Nordens Myter, men især fordi der hersker en Grub
len og Vidtløftighed, som ret kommer til Syne ved Herrens Lig
nelser og hans Bjærgprædiken, og som slet ikke lignerAnglerne,
men Tyskerne des mer. Da nu ogsaa Klopstock under Udarbej
delsen af sin Messiade følte sig stærkt tiltalt af det gamle »Hei
lands-Kvad <;, og jeg kun kjender lidt til det i den første Udgave,
hvor det ikke engang er afdelt, saa vil jeg indtil videre lade den
Sag staa ved sit Værd, men vilde dog gjøre Dem opmærksom
paa en Opdagelse, der kan være af kirkehistorisk Vigtighed,
ikke mindst for os, og som jeg selv ved Lejlighed skal stræbe
at klare enten til mig eller fra mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
