Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
217
lig Drømmetid, saa det gjaldt om, hvem der drømte bedst, og
det aabenbar var disse Drømme, hvorved vor Evangelist ikke
blot blev opvakt til gudeligt Alvor, men^blev kristelig oplyst og
opholdt i Tro og Haab og Kjærlighed, — saa maa især vi dan
ske Kristne nødvendig betragte dem med al Opmærksomhed,
og med dyb Ærbødighed for de underlige Veje mellem Himmel
og Jord, hvorad Guds Engle stige op og ned over den guddom
melige Menneske-Søn, som er med sine alle Dage til Verdens
Ende; thi kun derved fik vi den ypperste Evangelist efter
Apostlernes Dage.
Nu til Bevis at gjennemgaa disse stærke Drømme, vilde her
blive for vidtløftigt, og kan heller ikke behøves, da ikke blot
Rimberts Bog, oprindelig af mig selv, er oversat paa Dansk,
men jeg ogsaa for over 40 Aar siden i mit » Dannevirke*
(3dje Bind) har skrevet et >Ansgars Eftermæle «, der omtrent
indeholder alt, hvad jeg ogsaa nu i denne Henseende kunde
have at sige. Kun det allervigtigste, vi kan og skal lære af Drøm
mene, maa jeg berøre, og det er: at Ansgar ved en af de første
kom til den i hans Dage meget sjældne Oplysning: at kun vor
Herre Jesus Kristus er den Menneske-Søn, som har det i sin
Magt at forlade Synder paa Jorden, saa det er hos ham selv, vi
maa gaa til Skrifte og finde Afløsning, nåar vi skal føle, at han
virkelig har udslettet vore Synder, og at det var i en anden
himmelsk Drøm, Ansgar med det 49de Kapitel hos Esaias ind
viedes til Evangelist paa Øerne i det fjærne og i Landet ved
Verdens Ende.
Dette var da ogsaa Grunden til, at Ansgar ved Pinse 826 uden
al Betænkelighed paatog sig Evangelistens farlige Kald hos Dan
skerne, som allerede da havde et daarligt Lov i Tyskland og
var udraabt om ikke for de dummeste, saa dog for de grumme
ste af alle Hedninger. Anledningen til denne Udvandring, nem
lig den danske Kong Harald Klaks Daab i Ingelheim ved Maints,
er nu vel, hvad man kalder alle vitterlig; men man plejer dog
i Kirkehistorien at forbigaa det vigtigste derved, som ingen
lunde er det, at Harald Klak, ventelig en Nisse-Konge i Jyl
land, rimeligvis mest lod sig døbe for at faa verdslig Hjælp mod
sine Medbejlere til Danmarks Krone hos Karl den stores Søn,
Kejser Ludvig den fromme; men det vigtigste er aabenbar, at
da Kejseren paa Rigsdagen spurgte de forsamlede Bisper og
Abbeder om en Mand, der vilde rejse hjem med den danske
Konge, styrke ham i Troen og udbrede den i hans Rige, da saae
de alle tavse paa hinanden, indtil Abbed Vale i det gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
