Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
218
Korvej (i Pikardiet) endelig brød Tavsheden og sagde, at een
Munk kjendte han dog, som vilde gjøre meget for Guds Skyld,
men om han vilde gjøre saa meget, det maatte han selv sige.
Da nu Ansgar blev hentet fra det ny Korvej (ved Høxter i
Vestfalen), hvor han var Prædikant, og blev adspurgt, om han
for Guds Skyld vilde gaa med Evangeliet til Danmark, da sva
rede han vel strax ja; men da hans Venner siden stræbte at af
skrække ham, og alle Folk af denne Verden lod ham høre, det
maatte have en daarlig Art med hans Kristendom, siden han
heller vilde leve mellem vilde Hedninger end i kristent Selskab,
da angrede han vel ikke sit dristige Løfte, men tabte dog Modet
og nedsank i dyb Bedrøvelse over sin Afmagt. Dette er meget
mærkeligt, dels fordi det lærer os, hvor daarlig det den Gang
stod til med Kristen-Livet i Tyskland, og hvor alvorlig vor
Evangelist tog det med sit Kald, men især fordi det denne Gang
ikke var nogen Drøm, der trøstede ham, men en af de mest rø
rende Begivenheder i det virkelige Liv, der altid er som en En
gels Aabenbarelse; thi der var i det gamle Korvej en fornem
Munk, den næste efter Abbeden, ved Navn Ød bert, han ledte
Ansgar op i en afsides Vingaard, hvor han daglig grublede, græd
og bad, og spurgte, om det ogsaa virkelig var hans Forsæt at
vandre ud til Danmark; og da Ansgar mærkede, det var godt
ment, og forsikrede, at hvad han havde lovet at gjøre for Kristi
Skyld, det vilde han med Guds Hjælp ærlig holde, da svarede
Ødbert: saa følger jeg med dig, thi jeg kan umulig bære det
over mit Hjærte at lade dig staa ene blandt Hedningerne. Saa
ledes fik da Ansgar en Medhjælper, og skjønt han kun to Aar
efter sit Komme til Danmark ved Døden blev denne sin trofaste
Stalbroder berøvet, havde han dog faaet uundværlig Hjælp fra
Himlen til det første Skridt, som koster, og kom heller aldrig
til at staa ganske alene.
At nu Ansgar ved næsten fulde 40 Aars Møje kun fik rejst een
Hoved-Kirke med Bispestol i Sverrig og to i Danmark, nemlig
i Slesvig og i Ribe, den første lige tusend Aar før Isted-Slaget,
det staar i alle Haandbøger; men om Kristendommens Modta
gelse i Danmark og Sverrig har dog Rimbert meldt os lidt mere,
end der endnu har fundet Vej til Haandbøgerne; og hvad der
ligger os nærmest, er, at Kong Erik eller Harek, som udtrykke
lig kaldes Drot over hele Danmarks Rige, vel ikke selv lod sig
døbe, men fattede dog saa dyb en Højagtelse og saa varmt et
Venskab for Evangelisten, at han ogsaa i verdslige Sager raad
førte sig med ham, gav ham frit Forlov til at udbrede Kristen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
