Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
219
dommen i sit Rige og gav ham paa hans anden svenske Rejse
Bud med til den svenske Konge: at han endelig maatte gjøre
ligesaa, da han aldrig havde kjendt saa god og retsindig en
Mand som denne Ansgar.
I Sverrig var der imidlertid, siden Ansgars første Besøg, ud
brudt et rasende Opløb mod de kristne, og da Almuen der i det
niende, ligesom i det ellevte Aarhundrede, raadte over Kongen,
og havde paa Rigsdagen bandlyst Kristendommen, saa kunde
Kongen ikke paa ny fredlyse den, uden med Almuens Samtykke.
Hertil var for Øjeblikket ikke ringeste Udsigt, thi nylig havde
en ordsnild Mand, ventelig en Odins-Præst i Upsal, indbildt
Almuen, at han havde faaet den Aabenbaring fra de gamle
Guder, at de var høj lig fortørnede over, at Svenskerne glemte
og forsømte deres gamle Hjælpere og vilde oven i Kjøbet føre
dem en fremmed og fjendtlig Gud paa Halsen, hvorfor Guderne
formanede dem til at gjøre Bod og Bedring; og hvis de alligevel
fandt, de ikke havde Guder nok, saa gjordes dem herved vitter
ligt, at Guderne havde optaget deres gamle Kong Erik i deres
Selskab og vilde dele Æren og Ofringerne med ham; og der
over var der kommet stort Røre iblandt Almuen, saa de alt
havde begyndt at ofre til Gammel-Erik og bygge ham et Tem
pel. Saa snart derfor Ansgar kom til Birka, der for vore Øjne
løber i eet med Sigtun, raadte hans Bekjendtere ham at forære
Kongen alt, hvad han førte med sig, bare for at slippe helskin
det der fra; men Ansgar vilde heller vove sit Liv, og da Kon
gen havde tåget godt imod den danske Konges Bud og Besked,
gjorde Ansgar Gilde for ham, frembar sin Æreskjænk og bad
om Frihed for Kristi Evangelium, hvortil Kongen svarede, at
han havde intet derimod, men at da de kristne Præster var
bandlyste, ikke af Kongen, men af Almuen, saa maatte Sagen
afgjøres efter Lodkastning og ved Folkestemmen paa begge
Rigets Landsting. Lodden blev da kastet og faldt gunstig ud for
Kristus, paa begge Landsting blev Kristendommen fredlyst, og
Rimbert har endogsaa meddelt os Indholden af en ganske mær
kelig svensk Rigsdags-Tale, hvormed en Gubbe, ventelig Bøn
dernes Lagmand, som vi af Hejmskringla veed var den egent
lige Ordfører, bevægede Almuen til at fredlyse Evangeliet. Gub
ben bemærkede nemlig, at man jo ogsaa i Sverrig godt vidste,
at Kristus var en meget mægtig og meget hjælsom Gud, og at
derfor mange rejste til Dorstad, for at lade sig døbe med hans
Daab; saa det var dog alt for urimeligt at forskyde det samme
i Hjemmet, som man ellers med Møje søgte i det fjærne, og det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
