Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
223
den, der forlangte hendes Hjærte, at kræve et haandgribeligt
Bevis paa, at han turde gaa i Ilden for, hvad han trode og
elskede.
XXI.
Det er Kristendommens Forplantelse til Norge og Island i
det tiende og ellevte Aarhundrede, vi skulde betragte; og der er
Grund nok til at betragte den for sig selv, da den har et ganske
eget Præg, der gjør den kjendelig nok fra Forplantelsen til
Danmark og Sverrig, og det i to Henseender. I Norge er det
nemlig ingen fremmed Gjæst, og endnu mindre en Evangelist
som Ansgar, der rejser Korsets Banner; men hvad vi vel maa
kalde Nordens hellige tre Konger, som udenlands havde lært
at bøje Knæ for Barnet i Bethlehem, og stræbte saa paa Norges
Trone at formåa alle deres Undersaatter til det samme.
Dette er, som vi veed, en meget betænkelig Sag, da selv om
de kongelige Evangelister, som de har meget ondt ved, holder
Sværdet i Skeden, de dog rimeligvis maa vinde langt flere Be
kjendere med verdslige Midler end med aandelige Grunde; saa
de lettelig selv bliver de eneste, der kjendelig er kommet frit til,
hvad der ikke maa paanødes eller paalistes nogen, fordi det
ikke kan ske enten i Aand eller i Sandhed, og dog netop slet
intet andet er Kristus og hans Tro forhadt end Løgn og Falsk
hed, medens disse er dem evig vederstyggelige, som Djævelens
Væsen og Gjerninger, eller paa bredt Dansk: som hvad Fanden
har skabt.
Naar vi da alligevel tør sige, at der ogsaa i Norge fødtes en
Frimenighed, da er det kun, fordi de kongelige Evangelister
sædvanlig hos deres norske Landsmænd mødte altid Aaben
hjærtighed og en Gjenstridighed, der kun tog til, nåar de vilde
kyse Livet af dem med Vaabengny, og nødtes snart til at lade
dem tro, hvad de vilde. Denne trodsige Stilling, som Nordmæn
dene indtog mod deres højbaarne og mægtige Prædikanter, er
saa meget mærkværdigere, som den første, Håkon Adelsten,
var i øvrigt hele Norges Yndling og blev løftet til Skyerne af
Norges bedste Skjald, Ejvind Skjaldespilder, — den anden,
Olav Tryggesøn, beundres endnu som Norges sidste og stør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
