Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
224
ste Helt, — og den tredje, Hellig Olav, dyrkede Nordmæn
dene frit som en kristelig Helgen, næsten lige fra hans Død for
deres egne Vaaben.
Dette er den første Egenhed ved Kristendommens Forplan
telse til Norge, og den anden er, at i hele vort Norden var det
ene Nordmændene, især de til Island udvandrede, der, ligesom
Anglerne og til Dels Saxerne, ved Kristendommen strax fik Lys
og Mod til at gjøre Modersmaalet til Skriftsprog, og derved at
skaffe sig en boglig Dannelse, der endog i visse Maader fordunk
lede den angelske.
Island havde imidlertid ogsaa i denne Henseende sit ejen
dommelige Præg, da det baade satte sig i et eget Forhold til
Kristendommen og blev Nordens egentlige Læseverden og
Sædet for dets boglige Kunst paa Modersmaalet; saa det i kir
kelig og videnskabelig, saa vel som i borgelig Henseende har
sin egen Middelalders-Historie, hvorved det vist nok kom til
at spille en glimrende Rolle i sin Tid ; men her, hvor Spørgs
maalet kun er om Kristendommen og dens Virkninger, har vi
dog i vore Evangelister, Ansgar og Rimbert, ganske anderledes
Borgen baade for Ægtheden af og Kraften iden Kristendom,
som de forplantede, end vi i de islandske Virkninger kan faa
for den Kristendom, hvis Talsmænd enten er os ganske ube
kjendte, eller de er temmelig tvetydige Skikkelser.
Skjønt det nu er rimeligt nok, hvad man har ymtet om, at
Folk i Norge, især i det sydligste, det saakaldte Vigen, alt tid
ligere har faaet en lille kristelig Forsmag fra Danmark og Sax
land, saa var det dog først hen imod Midten af det tiende Aar
hundrede, at hvad man kaldte den ny Tro, vovede sig over
Dovre og vakte kjendeligt Røre i Riget; og det var da Håkon,
Harald Haarfagers yngste Søn, som var opdragen til Kristen
dom hos den navnkundige Kong Adelsten i Engelland, og
søgte nu, ved Hjælp af engelske Præster, at faa Daaben og hele
den kristelige Gudsdyrkelse indført i Norge. Saa knapt og var
somt maa vi udtrykke os om Håkon Adelstens egen Opfattelse
af Kristendommen og dens Udbredelse, da Håkon rimeligvis
selv har mere haft en tilvant Ærbødighed for den kristelige og
Afsky for den hedenske Gudsdyrkelse end nogen levende Kri
sten-Tro, og lagde i alt Fald ikke andet for Dagen i Norge. Den
længste Tid nøjedes han nemlig med, at den hedenske Jul blev
flyttet lidt, saa den efter Aarstiden kunde falde sammen med
Jesu Fødsels-Fest ; og hvad han ragede i Strid med Trønderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
