Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
226
at da Sigurd Hlade-Jarl, som paa Kongens Vegne forestod Of
ringerne i Trøndelagen, dråk ham til med Odins, Njords og
Frejs Skaal, da slog Håkon Kors for sig, hvorover Bønderne
blev rasende, til Sigurd Jarl gav den Forklaring, at det var Tors
Hammertegn, Kongen slog over Drikkekarret, ligesom alle Fri
tænkerne, der kun trode paa deres egen Kraft og Styrke. Bøn
derne forlangte imidlertid, at Kongen skulde spise med af He
stekjødet eller i det mindste smage paa Saften, men ved Sigurd
Jarls Mægling slåp han med at gabe over Kjedel-Krogen.
Videre og værre gik det ved Kongens eget Julegilde paa Møre,
thi da havde otte af Trøndelagens Storbønder, med Asbjørn fra
Melhus og Kaare fra Grotte i Spidsen, sammensvoret sig om,
at fire af dem skulde brænde Kongens Kirker paa Møre (Sønd
mør og Nordmør) og slaa Præsterne ihjel, mens de andre fire
nødte Kongen til at ofre, og da kunde Sigurd Jarl ikke frelse
Kongen fra at smage paa Heste-Leveren og drikke alle Offer-
Skaalerne uden Korsets Tegn.
Kong Håkon, siger Snorre, drog nu vel bort med fnysende
Vrede og samlede Folk, for at gjæste Trøndelagen med Ild og
Sværd; men just som han var i Færd dermed, fik han Tidende
om, at hans Brodersønner, som havde fundet Tilhold i Dan
mark, havde gjæstet Vigen og kunde daglig ventes vesterlands ;
og da opgav han ikke blot Toget til Trøndelagen, men bad om
Hjælp derfra, og maatte da slutte mindeligt Forlig med alle Op
mændene for Rejsningen, som den træske Sigurd Jarl med Flid
satte i Spidsen for Hjælpetropperné; og derved blev det, til
Håkon i sit sidste Slag med Eriksønnerne, ved Fidje paa
Stordøen (Søndhordlen), blev dødelig saaret og sendte sine Med
bejlere det Bud, at han overlod dem Riget, da, hvis han levede,
vilde han drage til et kristent Land, for at bøde, hvad han hav
de brudt, og hvis han døde, kunde han ikke forlange andet end
en hedensk Begravelse, — som han da ogsaa fik med stor Høj
tid ved en af Kongsgaardene i Nordhordlen (Sæhejm, Søhejm,
Solhejm).
Saa sørgelig endte det første bekjendte Forsøg paa at kristne
Norge; men som vi har set, bør Grunden dertil hverken søges
i Håkons Mildhed eller Trøndernes Grumhed, men i Kongens
Udygtighed til Evangelist; thi vel er det muligt, at hans Bestræ
belser vilde haft lykkeligere Fremgang, hvis ikke Sigurd Jarl,
selv en endnu ivrigere Afgudsdyrker end hans navnkundige
Søn, Håkon Hlade-Jarl, ej paa Lokes Vis havde selv rejst den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
