Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirke-Spejl
om, var hans ublu Forlangende: at alle Nordmænd med eet
skulde holde op at ofre til deres Guder og derimod holde kri
stelig Gudstjeneste.
Under denne Forudsætning kan vi først ret med Overbærelse
til begge Sider betragte og med Billighed bedømme de mærk
værdige Optrin paa Froste-Tinget og ved Offer-Gilderne paa
Hlade og paa Møre, alt i Trøndelagen, som vi i Snorre Ishen
ders Norgeskrønnike finder mesterlig beskrevet. Da nemlig
Håkon Adelsten paa Froste-Tinget gjorde alle vitterligt, at nu
skulde alle Folk i Norge, Mænd og Kvinder, gamle og unge,
fnbaarne og Trælle, holde op at dyrke deres gamle Guder holde
Søndag og Fredags-Faste, og tro paa Kristus, Marias Søn, da
løftede der sig et almindeligt Knur og Gny, og Folk skreg i
Munden paa hinanden, og Trællene især raabte højt, at nåar de
ikke maatte æde, kunde de heller ikke arbejde, og at det gik
nok med Håkon ligesom med hans Forfædre, at de var lige saa
madknappe som guldrunde; og derpaa rejste sig efter Aftale
Odels-Bonden Asbjørn, fra Melhus i Guldalen, og gav Kongen
det korte men fyndige Svar: »Fordum. Kong Håkon, da du før
ste Gang holdt Ting paa Froste og havde givet os vor Odel
igjen, da var vi som i et Himmerig; men nu veed vi ikke ret
om du vil unde os Frihed eller knægte os paa ny, siden du vil
tåge vor gamle Tro fra os, som vi er godt fornøjede med, og som
har holdt Stik baade i Brænd-Old og i Høj-Old, da der var
anderledes stolte Folk oppe, end vi. Saa kjær har vi haft dig at
vi lod dig ene raade for alt i Riget, og er endnu rede til at holde
den Lov, du gav os, og holde Trop med dig, saa længe der er
Liv og Blod i os, nåar du kun ikke vil forlange ugjørlige Ting •
men vil du tåge os med Trumf og sætte din Vilje igjennem med
Vold og Magt, da vil vi alle som een vende dig Ryg og kaare os
en anden Høvding, som veed at holde Maade og lade os behol
de den Tro, vor Hv staar til. « Der blev nu saa almindelig en
Støj, at der tilsyneladende var Fare for, at Mængden strax vilde
gaa Kongen paa Livet, og blev kun beroliget ved Sigurd Hlade-
Jarls Udraab: at Kongen naturligvis vilde føje Bønderne, som
højrøstet forlangte, at Håkon, ligesom hans Fader, skulde ofre
med dem for Fred og Aarsgrøde.
Snorre melder nu, at hidtil havde Kong Håkon, hvor han saa
var ved Offergilderne, tåget sig den Frihed, at spise med nogle
faa gode Venner i et eget Værelse, men at allerede ved det næste
Offergilde paa Hlade knurrede Bønderne højt over, atHøjsædet
var tomt, nåar Folket var gladest, saa Håkon maatte frem og
Grundtvigs udv. Skrifter X 225 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>