Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kirke-Spejl
228
med Jærn-Skjægge fra Ørlandet i Spidsen, saa Kong Olav fandt
det raadeligst at bruge List, og lod som om han i det mindste
vilde være en rolig Tilskuer af Ofringen ; men da han med
nogle faa af sine Hirdmænd kom ind i Offerhuset, gik han lige
hen til Gudebænken, smak selv med sin Strids-Øxe til Tor, som
bredte sig i Midten, saa han styrtede til Gulvs, og hans Følge
svende gjorde ligesaa med Resten, medens andre af Krigsfolket
dræbte Jærn-Skjægge tæt udenfor. Da nu Bonde-Flokken var
hovedløs, bukkede den for Overmagten og lod sig døbe, og paa
denne Maade blev da Trøndelagen kristnet.
Lige saadan og i enkelte Tilfælde med oprørende Grumhed
foer Kong Olav en anden Sommer afsted i Helgeland, og roste
sig da af at have kristnet hele Norge; men vilde jo vist nok,
om han ikke strax efter var falden i Svolder-Slaget, lige saa lidt
faaet nogen Glæde, som Kristendommen eller Norge fik Gavn
deraf. „ .
Efter Svolder-Slaget (Aar 1000) blev Norge delt imellem Sejer
herrerne, nemlig den svenske og den danske Konge og Håkon
Hladejarls Søn Erik, men egentlig blev det dog Erik og hans
Broder Svend, som raadte i de følgende 15—16 Aar, og om
dem siger Snorre, at de vel nu begge lod sig døbe, men lod baade
Hedenskab og Kristendom skjøtte sig selv; saa hvem der endnu
ved Hellig-Olavs Tron-Bestigelse boldt fast ved den kristne
Gudsdyrkelse, maa vel regnes for en Frimenighed; men om
Ægtheden af dens Kristen-Tro kan vi slet intet vide, da vi slet
intet kjender til Olav Tryggesøns Medhjælpere; og hans Greb
paa Kristendommens Udbredelse var saa groft et Misgreb, at vi
ikke kan have stort bedre Tanker om hans Kristendom end
Saxe Runemester, som med megen Bitterhed paastaar, den var
kun en Skygge, medens hans Hedenskab var ægte. Hvor han
havde sin Kristendom fra, er da ogsaa meget uvist, thi somme
lader ham døbes i Danmark, somme i England, og Snorre paa
en af Scilly-Øerne (Syllinger), hvor det lige saa godt kunde
være en irsk som en engelsk Eneboer, som spaade ham Kronen
og overtalte ham dermed til Daaben, og efter Kristni-Saga var
han virkelig døbt i Irland.
At det derimod var Alvor med Hellig-Olavs Kristendom,
som paa en Maade blev Martyr for den og blev Stifteren af den
norske Stats-Kirke, derom tillader Snorre os ikke at nære mind
ste Tvivl; men da han hverken melder os noget af dens egent
lige Indhold eller veed engang mer om hans Daab, end at den
efter Sigende skal være besørget af Olav Tryggesøn i hans Barn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
